(Skrevet d. 26. marts 2009)
Hej allesammen! Naa, saa blev det vist endelig tid til, at jeg skal forsoege mig med at blogge. Nu har jeg jo ogsaa kun vaeret her i 3 uger – det er ufatteligt saa hurtigt tiden paa den ene side er gaaet sindsygt hurtigt, og paa den anden side foeles det som saa meget laengere pga. alle de helt vildt spaendende oplevelser og indtryk vi konstant faar. Jeg tror, at jeg for at goere det saa overskueligt som muligt (isaer for mig selv), bare skriver en raekke overskrifter, emner og temaer som jeg saa fortaeller om enkeltvis...
SKOLEN: Hoejskolen vi er paa lige nu, og frem til d. 4/4, hedder Daraja Academy (”daraja” betyder ”bro” paa swahili). Det er en tidligere skole for utilpassede drenge fra Baltimore i USA – vi har faaet fortalt, at der findes en spillefilm om dem, der hedder ”Baraka Boys” (dengang hed skolen ”Baraka”, som betyder velsignelse paa swahili). Men det projekt stoppede i 2001, og saa stod lokalerne ellers tomme frem til december sidste aar, tror jeg nok. Nu er det et amerikansk aegtepar der koerer en pigeskole (secondary school – ca. 12-16 aar) for kenyanske piger, med det maal at de skal kunne komme paa universitetet naar de er faerdige efter 4 aar her. Pigerne kommer fra hele Kenya, og de er ”toppen af poppen” – saa vidt jeg har forstaaet er de haandplukket pga deres faglige niveau. Vi har ikke voldsomt meget med dem at goere, udover ved maaltiderne, men vi har da fra et par arrangementer i loebet af maaneden, og saa hjalper vi dem ogsaa med lektier hver tirsdag. Vi havde fx en demokrati-workshop med nogle af dem her forleden dag.
Skolen ligger en god halv times koersel fra en by der hedder Nanyuki. Den engelske haer har en base derinde, saa det praeger bybilledet, og isaer nattelivet en del (der er bl.a. rigtigt mange prostituerede). Det er ind til byen vi skal, hvis vi skal have mulighed for at koebe forskellige ting, og fx ogsaa hvis vi skal paa internettet (da forbindelsen herude paa skolen aldrig rigtigt er kommet til at fungere). Vi har ogsaa vaeret derinde et par gange for at spise og drikke en oel ...for det maa vi nemlig ikke her paa skolen (altsaa drikker alkohol). Det virker lidt fjollet paa os, at vi ikke engang maa tage en enkelt oel eller et glas roedvin naar vi spiller kort eller bare hygger om aftenen – ikke engang i weekenden! ...men saadan er det bare, og begrundelsen er bl.a., at vi skal vaere rollemodeller for pigerne paa skolen. Det er noget de gaar meget op i – fx skal vi ogsaa altid have toej paa der daekker skuldre og knae, naar vi bevaeger os uden for vores engen dorm. Det er nu ogsaa fair nok, og ikke saerligt svaert at overholde. Det kommer ogsaa ret naturligt, da det er det alle andre goer – ogsaa folk inde i byen.
Vi bor i vores egen dorm, som er saadan en slags 4-sidet bygning, med en lille gaard i midten. Der tilbringer vi en del af vires fritid med kortspil, boldspil, afslapning i solen og bare generel hygge. Der er 2 drengevaerelser og 2 pigevarelser med koejesenge og flere bade + toiletter. (Vi er 8 piger og 11 drenge paa holdet – 19 i alt). Der er ogsaa et slags hyggerum og et lille tekoekken med koeleskab (naesten den eneste luksus vi har!)
UNDERVISNING: Vi har groft opdelt kun 3 forskellige *** – Swahili, Kulturforstaaelse og saa en slags tema-undervisning. Til Swahili har vi en laerer fra lokalomraadet, som hedder Jesse, og han er virkeligt rar. Vi er det foerste hold danskere der er her paa skole, saa det betyder, at alle lige skal vaenne sig lidt til hinanden og hvordan tingene fungerer bedst. Vi har opdaget og oplevet(!), at man laerer paa en helt anden maade hernede end derhjemme, og meget af undervisningen var i starten meget ”gentag efter mig, igen og igen og igen”. Jesse er heldigvis virkelig aaben over for forslag til undervisningen og tager godt imod vores kritik. Og han har virkeligt forbedret sig paa i loebet af den korte periode vi har vaeret her – vi har bl.a mere gruppearbejde og grammatik og faerre gloser der skal laeres udenad Det er faktisk et ret spaendende ***, og det er fedt at laere nogle ting i timerne, som man 10 min. senere kan gaa op i koekkenet og bruge!
I kulturforstaaelse har vi ogsaa en lokal laerer – James, som er maasai, og bor lige i naerheden i en lerhytte med sine 2 koner og 8 boern!!! Han er virkelig dejlig – altid glad og positiv, og han virker til at vaere en, som nyder sit job. Han er ogsaa en slags praktisk almuligmand for os, og han syer fx vores volleyball hver gang den rammer en af de sindssyge traer med kampepigge paa! I selve faget har vi brugt en del tid paa at snakkke om Kenyas mange forskellige stammer (jeg mener der er over 40), og det er en ret stor del af at forstaa folk. Hvilken stamme man er fra betyder virkeligt en del. Her i omraadet er situationen aabenbart ret unik fordi der bor saa mange stammer fredeligt sammen, men i resten af landet er det desvaerre ikke altid saadan. Jeg tror virkeligt vi faar et ret godt indblik i det hele, for vi foelger tit op paa undervisningen med en udflugt til nogle mennesker eller en landsby i naerheden. Vi har bl.a besoegt mange forskellige stammer, der bor lige ude i bushen rundt om skolen, undervist paa en skole og besoegt en udviklingsprojekt for kvinder. James er virkeligt god at have med – jeg tror han aabner mange doere for os.
Mira er vores sidste faste underviser, og hun er ogsaa den ansvarlige for os hernede. Hun er ansat af MS, og har vaeret med til at starte skolen op, efter den flyttede fra Zanzibar og hertil. Hendes timer er mere traditionel undervisning – ikke metoderne, men emnerne i hvert fald. Vi har fx snakket om udvikling, fattigdom, globalisering, projektdesign, kampagneplanlaegning og demokrati. Det er ogsaa nogle spaendende timer, og vi er gode til at diskutere i gruppen.
Derudover er der som regel en aktivitet om aftenen. Nogle gange ser vi film (vi har fx set en om omskaering), i gaar laerte vi en lokal form for kalaha af 5 maasai-maend der kom, og 2 gange har vi haft besoeg af massaier der sang og dansede med os (og hoppede – meget HOEJT!)
MAD: Maden er der ikke saa meget at sige til udover, at den er lidt ensformig. Dagen spaendingsmoment mht. Maaltiderne er altid om der er passionfrugt, vandmelon eller banan til den groed/vaelling vi faar til morgenmad, og saa ellers om det er boenner eller linser med ris eller ugali (noget klistret toert noget, lavet paa majs). Koed faar vi (heldigvis) ikke saa tit, og nar vi goer skal man tygge forsigtigt saa man ikke knaekker en tand paa knoglestykker eller andre spaendende ting ..nu lyder det maske som om jeg brokker mig, men jeg synes faktisk virkeligt maden smager godt, og det er kun sket een gang, at jeg ikke har kunnet spise den. Det var dagen efter vi var med til at slagte en ged, hvor vi selvfoelgelig fik koed. Det lugtede SAA meget af gammel ged, og fik ogsaa resten af maden til at smage af det – senere har vi faaet gedekoed som slet ikke var saa slemt, og det viste sig da ogsaa, at det aabenbart var gedens tarm de havde brugt den dag – fy for ....!!!! Det eneste jeg saadan rigtig savner en gang imellem er friske groenstsager (det eneste vi faar er coleslaw), og saa ogsaa fisk, som vi aldrig faar. Naar vi er inde i byen soerger jeg altid for at faa koebt noget frugt, som er godt at have mellem maaltiderne. Det er ret billigt og helt fantastisk – jeg har faaet den mest perfekte avocado og mango hernede! Det kostede mig 50ksh (Kenya shilling) for 2 mangoer og 1 kaempe avocado. (100ksh = ca. 7 dkr.)
BAD OG ANDET: Der burde jo vaere regntid nu, men den er virkelig forsinket i aar, og det betyder, at der er ekstrem vandmangel mange steder. Vi har derfor ikke vand i vandhaner, toiletter og brusere, men er dog saa heldige, at skolen har en broend. Man gaar saa ned og pumper (ved haandkraft) det vand man skal bruge, og det er altsaa ikke altid helt nemt. Det er ret tankevaekkende, at det allerede paa den korte tid vi har vaeret her, er blevet meget haardere.... og der kommer ikke saa meget vand som der gjorde i starten. Desuden skal man tit kaempe lidt med nogle af de dyr der gaar paa campus – der er specielt een ko, der er umulig at holde vaek fordi den er toerstig, men ogsaa det faar en til at taenke lidt over tingene – jeg gjorde i hvert fald efter en af de ansatte papegede, at jeg skulle vaere glad for, at jeg ikke boede en andet sted, hvor det maaske var de vilde dyr man skulle kaempe med vandet om!!! Alt det betyder, at man virkelig sparer paa vandet – fx ved at gaa i bad med en spand vand, og saa en kop til at haelde det udover sig. Hvis man saa samtidig staar i en balje, saa kan man efterfoelgende bruge vandet i toilettet... Det er utroligt saa hurtigt man vaenner sig til den slags, og naar man kun bader ca. hver 3. dag for at spare paa vandet, saa foeler man sig virkeligt som et helt nyt mennesker hver gang! Mht. kryb og andre spaendende ting, saa er det overhovedet ikke slemt. Det vaerste er alle myrerne – vi laerte hurtigt (paa den haarde maade!), at man ikke kan have noget som helts liggende: frugt, kiks, slik – alt gaar de i. Det er i oevrigt en lidt maerkelig fornemmelse naar man goer rent, at halvdelen af den bunke man lige har fejet sammen, bare kravler vaek igen!??
Naa, det var vist alt for nu – der er SAA mange andre ting at fortaelle om, men har allerede skrevet meget mere end planlagt, og jeg ved godt, at folk overhovedet ikke gider laese saa meget – maaske lige bortset fra ens foraeldre (forhaabentligt...haha) Naeste gang jeg skriver er jeg sikkert i Uganda – vi flyver fra Nairobi loerdag morgen, og saa har vi et par dage i Kampala, som en slags introduktion til Uganda mm. Jeg glaeder mig meget til at komme igang med arbejde og hverdagen i det hele taget – alle vores hidtidige oplevelser og undervisningen, har virkeligt givet mig mod paa mere, og jeg foeler mig ret godt rustet og forberedt! Jeg har det nu alligevel lidt underligt med at skulle vaek herfra, og vaek fra alle de andre i gruppen – 8 af dem ser jeg jo ikke foer vi er tilbage i DK, for de rejser nemlig til Sydafrika. Forresten saa her til allersidst, saa har jeg faaet en mail der endeligt bekraefter hvor jeg skal hen, og lidt om arbejdet og familien – jeg tror bare lige jeg kopierer den ind her:
“You will be place at children’s home and Primary school in Masindi. The children’s home is run as part of the primary school. At the children’s home work will be ranging from looking after children, playing with them and teaching them. At the primary school you will be teaching Math and English to children between 9 – 13 years of age. Both the children’s home and primary school are in the same area and about 1km from your host family. Your host family has 5 people and is about 2km from Masindi town. You will have your own room in the house. Masindi district is in North Western Uganda. For about 2weeks you will also be able to meet 2 other volunteers from MS who came to Uganda in January. The 2 girls are about 1km from your home.”
Derudover er der 2 drenge fra mit hold, der kommer til at bo ca. 20 km vaek, saa det skal nok blive godt!
Haaber alle har det godt, og husk at det altid er fedt at hoere noget fra nogen hjemmefra. Man kan jo evt. Bare kommentere paa det her indlaeg. Jeg regner med at faa koebt et sim-kort til min telefon I Uganda, og saa kan jeg bade sende og modtage sms’er