Weekenden blev brugt i Gokarna, ca. 2 timers togtur sydpaa til nabostaten Karnataka. Vi indlogerede os i nogle hytter paa den smukke strand Om Beach, hvor en masse indiske familier ogsaa have valgt at tilbringe deres fridage. Vi har ligget paa stranden og vaeret inde i byen Gokarna, som er kendet for sin tempelby. Vi var inde og kigge paa nogle af de lokale butikker. Jeg troede ikke det var muligt, men luftfugtigheden her var endnu hoejere end den er i Colva, saa svenden loeb af os. Jeg talte med en butiksejer som beklagede at fan’en i hans biks ikke virkede paa grund af stroemsvigt. Han havde ikke haft stroem i 2 dage nu, og det kunne maerkes paa omsaetningen. Det er svaert at saette sig ind i hvordan stabil elekticitet, som vi tager forgivet hjemme i Danmark, har saa stor indflydelse paa alle de smaa forretningsdrivende – specielt i de smaa byer. Det maa virkelig vaere en daarlig forretning at leve af at saelge is naar stroemmen pludselig udebliver i flere doegn..
Strandende hernede bebos, ligesom alle andre steder her i Indien, af store maengder herreloese hunde. Jeg tror jeg talte ca. 20 hunde paa en 15 minutters gaatur. De er loppebefaengte og baerer rundt paa en masse andre mere eller mindre alvorlige sygdomme.
Vi taler kulturforskelle med Sushila i proever at forklare hvorfor vi ikke synes det er i orden at sparke ud efter en hund. Men naar man taenker paa hvordan de herreloese hunde hernede uden videre kan smitte dig med rabies ved et enkelt bid, synes jeg pludselig ikke det er saa underligt at man ville sparke ud efter en bidsk hund der kommer for taet paa.
Paa samme maade taler vi om aegteskab og kvindens rolle i Indien og i Danmark. Vi ser maend der komme tomhaendet gaaende. Bag ham ses hans kone som baerer et tungt laes ris, trae, eller andet. Vi protesterer med det samme: ”Kvindeundertrykkelse! Slaveri! Manden boer baere mindst halvdelen, og vil han vaere en gentleman tager han det hele!” Sushila smiler. Hun er vist ikke overrasket over vores reaktion, som hun har oplevet hos flere danskere. I Indien er koensrollerne stadig meget opdelt mellem kvinde og mand. Kvinden staar for husholdningen, og for hende er det forbundet med stolthed og kvindelig styrke naar hun baerer sine ting hjem – selv de tunge af slagsen.
Mange indiske kvinder tager paa college efter grundskoleuddannelsen, og nogle gaar ogsaa videre i uddannelsessystemet til universiteter osv. Desvaerre sker det oftest at de dropper al uddannelse og karriere naar de bliver gift og faar boern, for som en indisk kvinde i toget fortalte os: ”Det bedste vi kan goere for vores boern er at vaere hjemme hos dem!” Et eller andet sted forstaar jeg jo godt hvad hun mener. For hvilken vuggestue eller boernehave skulle hun lige sende dem i? Og naar de saa starter i grundskole, ja, saa har hun allerede gaaet hjemme i saa mange år at det virker unaturligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Vi er godt i gang med vores hindi-undervisning. Jeg kan nu praesentere mig selv paa hindi, vi har laert tallene, ugedage, navne paa mad, frugt, groentsager og krydderier osv. Meget praktisk at kunne sige koreander, ananas, mango, chili, bananer, ris, linser, boenner og papaya på hindi. Vores morgenmad bestaar normalt af toastbroed og frisk frugt (banan, ananas, papaya, vandmelon...) og paa gode dage maaske aeg eller pandekager. Frokost og aftensmad bestaar for det meste af ris, enten boenner, linsegroed ellers kikaerter, salat, fladbroed. Én gang om ugen er der fisk, og én gang er der kylling. Jeg synes det er rigtig spaendende at spise boenner og linser, og savner faktisk ikke koed synderligt meget. Maden er temmelig staerk, men det vaenner man sig hurtigt til. Man skal dog vaere glad for koreander (baade froe og blade) og sennepskorn, som de putter i absolut alt. Nelliker er ogsaa meget brugt i madlavningen. Jeg har saagar funden tyggegummi med nellikesmag i det lokale supermarket, solidt plantet mellem spearmint og mint.
Paa fredag tager vi med sovebus til Mumbay hvor vi bliver en 2-3 dage. Jeg glaeder mig til at opleve de store forskelle i millionbyen, hvor slumkvarterer graenser direkte op til de eksklusive hoejhusene. Mit kamera er min tro foelgesvend, og har vaeret det paa hele turen. Mit Drivers of Change projekt kommer saaledes til at tage udgangspunkt i disse store sociale og oekonomiske forskelle som er saa tydelige her i landet. Forskellene vil jeg primaert skildre gennem billeder og til dels ogsaa gennem smaa korte interviews med forskellige familier.
- Marie