Tusinde lyde i mit hoved
Alt i Jordan har en lyd. Og ikke bare en lyd, men en
hør-mig-lyd. Høj. Gennemtrængende. Skinger. Først og fremmest er der
selvfølgelig bønnekaldet - det varierer lidt afhængigt at imamens stil og
humør. Men de kender deres virkemidler og har skruet godt op for volumen, så vi
ateistiske stakler stadig får brudt vores syndige natte-hvile. Nå, men det er
jo egentligt også meget hyggeligt og sådan kulturelt at få lidt koranvers
opremset et par gange eller 7 i døgnet. Så langt så godt... Min nye forbi gælder
gasbilen. Den er en hel institution her i landet, og kører alle nabolag tyndt
hver eneste dag, spillende Für Elise og andre enerverende melodier. På en go
dag smigrer den os dog med Lambarda. SUK. Og lige når man tror, at nu har den forladt
vores kvarter, så lyder melodien igen, og jeg er ikke altid sikker på, om den
kommer ude fra gaden eller ind fra mit hoved. SUK (igen). Så er det godt at
humøret kan peppes lidt op med andre melodiske alternativer, som den lokale gadesælgers
nytårsfløjte af en slags, og de mekaniske melodier fra mine kollegaers
telefoner (min ringer aldrig....SUK). Efter en lang dag med forskellige kreative
mobiltoner, som jeg nu er begyndt at nynne med på, hvis telefonen ikke lige
bliver taget med det samme, er der ikke noget som en tur i supermarkedet. Der
ligger en Food City (vist en amerikansk kæde) lige på vores gade. Og mens jeg
hiver nektariner, persille, linser og langtidsholdbar mælk ned i kurven, går
det op for mig at jeg går og fløjter med på en syntizeser udgave af best-of
Celine Dion. Ja, hun er stor hernede. Og jeg er ikke den eneste der fløjter
med. Indefra morgenmads-sektionen lyder også lidt kækt fløjteri. AHH. Så er det
godt at man kan søge tilflugt i andre og mere velkomne lyde som Skypes 'svuup',
kendingmelodien fra ynglingsserien (ja vi har desværre fundet alle O.C sæsonerne til en skilling) og
diverse danske børnemelodier der på besynderligvis dukker op i mit hoved i tide
og utide. Det er svære tider at være lyd-hysteriker i. SSHHHHH!