Endnu en uge er gået alt for hurtigt!! Men endnu værre var det jo at indse, at dette også var den sidste uge!!
Min
tid her har været fantastisk, og en oplevelse som jeg aldrig vil
glemme! MS skal virkelig have ros for denne platform/højskole. At
uddanne deres volentører før de skal ud at arbejde er virkelig en god
ide. Vi har mødt andre volentører, og er blevet chokerede over hvor
lidt de vidste om det land de befandt sig i. Jeg mødte en pige i går,
der ikke vidste hvilket sprog, de børn hun hjalp talte!
Jeg har lært så meget om Indiens land, kultur, økonomi, politik,
traditioner, religioner, sprog og meget mere. Plus at jeg har lært en
masse om mit eget lille land. Vi har sat Danmark op imod Indien og
fundet sammenligninger, ulemper, fordele osv. Og sidste men ikke
mindst, har jeg lært en masse om mig selv.
Den første dag vi var på platformen, skulle vi skrive ned hvad vi
frygtede mest; "At fejle", at fejle personligt, at fejle med min viden,
og den viden jeg ville modtage. At føle jeg intet kunne stille op imod
dette kæmpe land, og fejle min søgen efter en lysere fremtid! Det var
min frygt. Men jeg fandt den... Jeg fandt lyset i de fattige, mørke
kvarterer. Jeg fik en masse viden, og jeg brugte den til at lave flere
projekter, om blandt andet ”Fair Trade”, kastesystemmer og min
hovedopgave; en artikel og monolog om kvindestatus!
Jeg vil komme hjem som en kvinde med viden om kriser, sorg, uretfærdigheder, men også glæde, hjælpsomhed, håb, farver og fest!
Det
indiske folk har vundet mit hjerte totalt. På vej hen til
internetcafeen, hvor jeg sidder, gik min venindes cykel i stykker.
Dækket punkterede og dele af dækket fald af selve hjulet. Ind til siden
kom vi, vendte den på hoved, og vi gik i gang. Men nej, ligegyldigt
hvor meget vi prøvede, kunne vi ikke få dækket på igen, så vi kunne
køre den hjem. Men selvfølgelig blev vi reddet. Først kom en mand nede
fra vores supermarked på sin scooter. Han stoppe op, og kom hen til os.
Vi forklarede ham sagen, og han hoppede straks tilbage til sin scooter,
og kørte hen for at se om det nærmeste værksted var åbent. Men desværre
var det lukket. Hmmmm hvad så? Jov, han begynder da med sine hvide
bukser og guldringe, at reparere på cyklen. Hurtig kom der to til, hvor
af den ene havde taget en skuetrækker og tang med... Skønt de blev
meget beskidte, fik de cyklen op at køre igen på ingen tid! Jeg havde
ellers forsøgt (og flækket en negl samt skåret min finger), men
selvfølgelig skulle der et par ordentlige mænd til at gøre det. Vi
sagde mange tak. De smilte begge og alle parter forlod stedet med en
dejlige følelse!!!!! Jeg tror jeg har skrevet det før, men indere er
det mest smilende og hjælpsomme folkefærd, jeg har mødt!!! Jeg var lige
inde og sige farvel til min gode ven, guldsmeden, og som han forklarede
det! Det handler jo bare om, at man skal vare glad!!
I morgen tidlig, skal jeg altså sige farvel til Colva, Blu Hause,
Camilla, Sigrid og Lise. Og selvfølgelig til alle de dejlige venner,
jeg har fået både i form af dyr og mennesker! Froggy og Frodo i
badeværelset, gekkoerne på væggene, egernene (der er i gang med, at
lave hus bag det ene billede), rotterne på loftet og selvfølgelig min
trofaste ven Toast!
Toast har pænt stået uden for døren de sidste mange aftener mellem
22-23 og ventet på mig. Vores skraldespand udgøre nok hans tre
måltider, og alle de kys han får af mig udgøre nok hans nærhedsbehov.
Jeg håber at de næste der kommer, også vil tage sig godt af dem alle!
Men jeg kommer nu også til at savner alle mine butiksejervenner, Silvia
og hendes børn ved standen, vores syriske, vores internetcafepige osv.
Her får man venner ligegyldig om man vil det eller ej, - tror endda jeg
blev er blevet søster til et par! Også vores naboer, især naboens
rengøringsdame (som elsker at sidde og kigge på os, læse lidt med i
vores papirer og spille med i vores spil på trods af at hun ikke kan et
ord engelsk) kommer jeg til savne. Men smile det kan vi alle og det er
jo det vigtigste!
Fredag til søndag morgen vil jeg tage syd på, til en rigtig smukt
(dog turistet) strand. Et par dages afslapning inden jeg skal flyve til
Dehli, og starte på ”The Golden Triagle Backpacker tour”! Det bliver
rigtig spændende. Glæder mig til at se hvem jeg ellers skal rejse med,
og se en hel anden del af Indien end jeg er vant til! Mere at se, mere
at opleve, jeg er klar!
Jeg kommer nok ikke på nettet, før jeg er hjemme i DK igen den 10
maj. I må alle passe rigtig godt på jer selv (og hinanden). Husk at jeg
holder indisk aften, når jeg kommer hjem, for alle der har lyst!!
Vi ses i DK.