Christian Korsgaard er informationsmedarbejder for MS ActionAid Danmark i Mellemamerika.
De rige lande må til lommerne og bøde for årtiers CO2-fest. Så kontant ser miljøaktivisten Ana María Vásquez fra det mellemamerikanske land El Salvador på sagerne. Jeg har i dag – i dette mit sidste indlæg til Klimakabalen – besluttet at overlade ordet til Ana María og Bevægelsen af Ofre for Klimaforandringer. Ordet er frit til en stemme fra Syd:
”Klimaforandringerne er skabt af forbruget af fossile brændstoffer og truer den samlede menneskehed. De hovedansvarlige for klimakrisen skal findes i det politisk-økonomiske system, som domineres af store virksomheder og legitimeres af regeringerne. Man kan også sige det på den måde, at klimaproblemerne er skabt af verdens rige, men det er verdens fattige, som hovedsageligt skal betale regningen.
Men de rige lande har meget svært ved at anerkende denne klimamæssige uretfærdighed, og i København står forhandlerne stejlt fast på det, som de altid har gjort. EU vil gerne gå foran, men kun hvis de andre lande følger trop, og det viser USA ingen tegn på at ville gøre.

Et andet stort stridsspørgsmål er, hvordan vi kompenserer for CO2-reduktioner – for eksempel gennem bioenergi – og hele CO2-markedet. Set fra vores del af verden er begge disse tiltag forkerte, fordi de baserer sig på en formodning om, at vi kan forlænge levetiden for en økonomisk model, som allerede nu har vist, at den hverken tilgodeser mennesker eller miljø, men alene kan anvendes til at akkumulere flere rigdomme i hænderne på et begrænset antal mennesker. Markedet har ikke formået at løse sine egne interne problemer, og da slet ikke de eksterne problemer, som det skaber i forhold til miljø og mennesker.
De rette løsninger på klimakrisen må som udgangspunkt tage afstand fra den neoliberale tankegang og grundigt overveje de opskruede forbrugsmønstre i Nord og flere steder i Syd.
Det er også nødvendigt, at der afsættes ressourcer, så vi i de fattige lande i Syd, som for eksempel her i Mellemamerika, kan modstå konsekvenserne af klimaforandringerne. Det betyder blandt andet, at vi skal drive en politik som kan styrke bæredygtigheden i vores landområder og sikre overlevelsen af vores lokalsamfund.
Vores besked til de politikere, som deltager i København – og specielt til de mellemamerikanske – er derfor denne: På vegne af de tusinder af mellemamerikanske ofre for klimaforandringerne kræver vi værdige og betydelige tiltag, som kan sikre klimamæssig retfærdighed og føre til gennemgribende beslutninger, så de industraliserede lande reducerer deres CO2-udledninger og betaler den historiske gæld, de har opbygget i forhold til vores del af verden.”