Jesper Laugesen, demokratirådgiver for MS Uganda
Jul? Det er sådan noget med slud, sne og bidende kold regn. Normalt foregår min december måned i København, og jeg holder meget af at tage lidt ekstra tøj på for at holde varmen. Komme indenfor og drikke noget varmt. Ja, selv julebelysningen på gader og stræder har jeg en lille hidtil ganske godt gemt passion for.
Sådan er det ikke i Kampala. Jeg ankom den 3. december - fra det første decemberslud i København til høj sol og bragende tordenbyger i Kampala. Jul? Det er et koncept jeg overhovedet ikke kan forholde mig til lige nu.
Julepynten indenfor plejer jeg at overlade til børnefamilierne i omgangskredsen. Jeg har pakket mit yndlingsjuleudsmykningsudstyr; en gammel uro med snemænd af pap og plastik. Den kommer – formentlig til rengøringens store forundring – op at hænge lige så snart jeg bliver indkvarteret på det hotelværelse, som bliver mit hjem henover jul og nytår.
Juleudsmykningen af byen er til gengæld enten ikke-eksisterende eller så fremmedartet, at jeg slet ikke forstår, at det er jul, det handler om. Detailhandlen, derimod, kan man altid regne med. Cheesy julemuzak, falske juletræer og ekstra gode juletilbud – det kan man også få her.
Men hvordan fejrer man jul i Uganda? Det er jo det, jeg skulle skrive om i dette indlæg. Men sandheden er, at jeg ikke har den fjerneste ide om det endnu. Jeg er stadig i gang med at glædes og forundres over vejret. Over frodigheden. Over den røde jord. Over venligheden. Over at leve og arbejde på ’African Time’. Over de mange mennesker.
Her i december er langt de fleste danskere allerede mentalt på vej hjem på juleferie. Men selvom rigtig mange tager hjem er der nogle enkelte, der bliver hængende i Uganda. Første invitation til at deltage i julefest er allerede modtaget. Så helt juleløs bliver jeg ikke.
Men udover det må julen vente lidt. Når den ikke kan fejres med familien er den alligevel ikke så vigtig.
Jesper Laugesens blog: http://laugesen.org/wordpress