Global Platform El Salvador

Et lille indblik i Suchitoto

Global Platform El Salvador — Wed, 23 Feb 2011 20:30:00 GMT

Der findes mange spaendende og malende beskrivelser af vores verden her i Suchitoto, men lige meget hvor hvor meget vi proever, kan det vaere svaert for familie og venner derhjemme at se det for sig. Saa istedet for at komme med endnu et forsoeg paa at starte farverige kortfilm paa jeres nethinder, saa vil jeg ligge et lille videoklip ud.
Det er muligt det virker som en kort blog, men idet et billede siger mere end tusind ord, og en video siger meget mere end et billede, saa er det i realiteten et meget langt blogindlaeg.

Anders

(Please visit the site to view this media)

Sikken herlig morgenstund :)

Global Platform El Salvador — Thu, 17 Feb 2011 19:56:00 GMT

Jeg drejer paa hjulet paa armaturet, og det fosser ud med iskoldt vand. Staar panisk i det ene hjoerne af brusekabinen og kigger skraekslagent paa vandstroemmen foran mig. Foerst en haand ind, men den traekker jeg hurtigt til mig. Saa en taa. Staar og taenker om det overhovedet vil lykkes mig at komme ind under bruseren. Jeg traekker vejret dybt, og proever at faa min puls i ro.

1-2-3-AAAHHHHHH!!!! Jeg hyler om kap med samtlige haner og hunde i Suchitoto. Det forbandede laag skal af shampoo-flasken nu! Selvfoelgelig taber jeg den paa gulvet, jeg roder rundt, med det kolde vand piskende paa ryggen.

I samme oejeblik opdager jeg, at brun farve loeber af mine ben, og snehvid hud kommer til syne.

Jeg traeder frisk og nyfoedt ud af badet, hvid som en gris.

"Sikken herlig morgenstund,

solen er roed og rund,

Niña er gaaet i bad,

og jeg spiser mangomad.

Livet er ikke det vaerste man har,

og om lidt er Boris klar"

Oneway ticket to diarria!

Global Platform El Salvador — Thu, 17 Feb 2011 07:58:00 GMT

"Det er ikke et spoergsmaal om, om du faar diarré, men hvornaar du faar det!" Saadan loed beskeden fra vores laeger, da vi hjemme i Danmark bekendtgjorde vores afrejse til Latinamerika. Herligt! Hvordan haandterer man lige flydende lort i en lind stroem ud af nummi med ti mennesker, man kun lige har moedt? What to do?! Til vores gru opdager vi ved ankomst, at huset ovenikoebet er ganske lydt, saa alle kan hoere ens besvaerligheder. For at det ikke skulle vaere nok, kan toilettet heller ikke altid skylle ud, og under alle omstaendigheder skal alt papir smides i en spand, saa bevismaterialet kan ikke engang destrueres som derhjemme. Vi elsker El Salvador/Latinamerika! In case of mangel paa undertryk i kummen, kan man proeve sig frem med en spand vand, men det er vist kun en ammestuehistorie, at det skulle virke. Saa ikke nok med at man skal tage stilling til sin egen halv-ulaeks affoering, saa er man guddoedme ogsaa tvunget til at tage stilling til de andre volontoerers. Oh skraek, oh raedsel - og dog, for der gik sjovt nok ikke mere end et par dage, foer alle aabent diskuterede konsistensen af deres "puha" ved middagsbordet. Der findes nu engang ikke nogen bedre maade at konsumere sin brune boennemos paa.

Nu lyder det maaske som verdens undergang, men man bliver forbloeffende hurtigt vant til aaben debat om andres genvoldigheder. Og skal vi vaere helt aerlige, ville vi ikke vaere det foruden. Efter bare to uger har vi oplevet alle aspekter paa foelelsesskalaen - lige fra den stoerste eufori til den dybeste melankoli - og vi kan derfor med det samme laese hinanden, hvilket man ikke stoeder paa hver dag hjemme i de vante omgivelser.

Maaske alt dette er en af grundene til, at vi allerede er saa teatte...

- Vi ses paa toilettet!

Mette og Nina.

11 unge mennesker

Global Platform El Salvador — Wed, 16 Feb 2011 11:26:00 GMT

Naar 11 ”vidt” forskellige mennesker bliver sat sammen, er noget af det vigtigste, at man hurtigt faar rystet nervoesiteten af sig. Derfor har vi da ogsaa vaeret paa et par ”teambuildingsture” i det salvadoianske natteliv. For folk udefra vil dette maaske lyde maerkeligt, da vi jo alle er kommet hertil for at goere en forskel for det Mellem- og Sydamerikanske folk - ikke for at ejeren paa ”la discoteca” faar lidt ekstra dollars i kassen. Livet paa platformen er altsaa andet end latinamerikansk historie, sprogundervisning og Yolandas fantastiske retter. Vi er ogsaa en masse mennesker, der skal faa det hele til at fungere imellem os.

Dette har dog ikke vaeret noget problem endnu. Maaske er det vores absurd skoere humor, der passende lister frem, naar skyggerne bliver lange, og ”overtraetheden” tager over. Eller maaske grinende og gruen, der breder sig i maengden, naar landsbyens egen ”la loca”, paa de mest skumle steder, goer sin noget vulgaere entré - kun bevaebnet med snor.

Disse smaa eksempler er faelles oplevelser, der goer, at savnet af venner, familie og livet derhjemme ikke bliver for stort. Vi har som sagt kun vaeret her i en uge, men med udsigten til at skulle vaere vaek i smaa 4 maaneder endnu, er det en vigtig del af opholdet paa platformen og den videre tur.

Over and out

Mia og Alexander

En ny virkelighed

Global Platform El Salvador — Fri, 11 Feb 2011 21:54:00 GMT

Det er nu 5 dage siden vi stod 10 traette danskere og en traet nordmand i San Salvadors lufthavn. Paa platformen blev vi indlogeret i 2 sovesale, drenge og piger hver for sig. Vi moedte Mads og Amanda som er vores "laerere" og stiftede bekendskab med Yolanda, vores madmor som laver utrolig god mad. 24 timer var nu gaaet siden afrejse, og vi gik i seng.

Dagene gaar med sprogundervisning med den smukkeste udsigt, latinamerikansk historie og kultur og alt for god mad. Naar vi ikke er saa serioese bader vi i Suchitotos pool, slapper af med is eller danser paa det lokale disco. De sidste to aftener paa platformen har foelelsesmaessigt vaeret hinandens modsaetninger. Onsdag aften stod i dansens tegn, hvor vi alle 11 + Mads og Amanda, gik ned til byens disco. Vi traadte ind i et lokale oplyst af 3 forskellige blinkende discolys og vaaben paa vaeggene. Overfor os stod en rigtig Latino-lover-danselaere og boed os velkommen. Instruksionerne var simple: "Sigueme (goer som mig)" og saa startede ellers den vildeste latinomusik og laereren sprang en halv meter op i luften og shakede og dansede som en Duracellkanin. Hvad der foeltes som et aar, men som vidst kun varede en time, proevede 11 blege, forpustede og voldsomt svedende danskere desperat at foelge med. Timen var *** og latinoelaereren var et stort smil - vi var en stor vabel.

Modsat var aftenen i gaar. Aftenen her stod i borgerkrigens tegn og vi skulle se en film sammen med Yunior, vores elsalvadorianske laerer, om den krig som haergede El Salvador indtil for faa aar siden. Efter knap to timers gru og for nogens vedkomne taarer, sluttede en film saa langt fra Danmarks virkelighed som man kan komme. Som dansker kunne man hurtigt vaelge at proeve at fortraenge filmen, men Yuniors tilstedevaerelse og efterfoelgende historier, gjorden oplevelsen reel. Her sad en mand med taarer i oejnene hvis virkelighed ikke kunne fortraenges.

- Tine og Caroline

Den laengeventede burger !

Global Platform El Salvador — Fri, 21 Jan 2011 19:44:00 GMT

"Neej, ikke boennemos igen - gi mig noget koed" - kunne jeg hoere min ven Andreas raabe, idet vores madmor Yolanda satte maden paa bordet. Det var aftenen foer vores weekendtur til San Salvador, hovedstaden i El Salvador. Der var i gruppen paa 16 unge et udbredt oenske om, at denne tur kunne vaere anledning til, at boennemos og ris kunne erstattes af hovedstaders typisk amerikansk inspirerede madkultur.
     Det blev fredag aften...Fajitas til aftensmad... Okay, udemaerket!
     Det blev loerdag aften...Tortillas til aftensmad... Okay, endnu bedre..
     Det blev soendag eftermiddag og efter en fantastisk weekend vendte vi snuden hjemaf mod Suchitoto, hvor platformen ligger. Paa vejen fik vi dog overtalt vores flinke buschauffoer til at holde ind paa en af San Salvadors utallige McDonalds`. Med èt blev vores halvtraette oejne erstattet af oejne formet som gule maager. Den store, fedtede, laengeventede QuarterPounder var en ren lykkerus! Selvom den blev nedlagt, foer man kunne naa at sige `roed groed med floede`, var det faa sekunders oversvoemmelse af lykke. Nogle ville kalde det en orientalsk genfoedsel, ja kald det bare en renaessance. Nu kunne vi lige overskue et par uger endnu med Yolandas - eller ganske udemaerkede - mad.
Velbekomme!

La Plataforma y Suchitoto

Global Platform El Salvador — Wed, 08 Dec 2010 23:34:00 GMT

I december er alt en fest i Suchitoto. Musik, fyrvaerkeri og dans praeger dagen, saavel som natten. Saa sent som i gaar traskede et kaempe maessigt optog gennem byens smaa gader (i anledning af Santa Lucia har alle vist en uges ferie! Misundelig?!) Der var alt fra oppustede politimaend, drenge mystisk udklaedte som kvinder, orkestre og piger fra forskellige omraader, som havde deltaget i en form for skoenhedskonkurrence a la Miss Universe – alle udklaedte som cowgirls. Bagerst gik nogle unge drenge amok paa stortrommer. Stemningen var hoej, og musikken kunne hoeres over hele byen. Stille og forsigtigt maste vi os gennem menneskemaengden. Ikke diskret nok, desvaerre. Selvom en to meter hoej dukke danser lige foran tilskuerne, vil de utroligt nok hellere kigge paa de 8 hvide faar, som sniger sig forbi. Vi foeler os meget ydmyge, men spoergsmaalet er om de ogsaa ser os saadan?

Trods fest og farver er livet chill her i Suchitoto. Alting tager den tid det goer – no stress er deres motto – og selv fluerne er for dovne til at flyve hurtigt! Til gengaeld har myggene benene paa nakken og er snedige som bare pokker. Har nemlig kun set faa, men ifoelge de roede prikker paa mine ben og arme er det en stor population vi har med at goere.

Platformen er blevet vores kaere hjem. At dase i haengekoejerne, vaske toej ude bagved, slappe af i haven, lave mad i det aabne koekken samt sove i underkoejen omsluttet af ildelugtende blomstret myggenet er blevet vores hverdag. Jeg vil vaedde med at jeg faar svaert ved at sove uden lugten af fugtig kaelderrum i fremtiden! Folk kommer lidt og gaar som de vil. Den ene dag vasker en fremmed kvinde toej i vores vaskehus, og den anden dag lukker jeg tilfaeldigt to smaa drenge ind, som dog viser sig at vaere Yolantas boerneboern. De har skoleferie og er her en del. Tror de har stor griner over vores spanske! I dag har nogen af pigerne laert dem engelsk :) Her paa platformen har vi lavet en pulje, for at goere stemningen omkring diaré sjovere. Puljen, som populaert kaldes diarépuljen, er paa $8, og doneres til den foerste heldige med myldremave.

Nat i myggenethulen er interessant og halvuoverskuelig. Senario: Du er endelig kommet ind i nettet og ligger parat til at sove, da en hund begynder at goe voldsomt. Flere hunde stemmer i, samtidig med at cikader og andre insekter giver deres besyv med. Endelig er hundene faerdige, men saa skal naboen lige teste sit store anlaeg, hvilket medfoerer misundelse fra genboen, som begynder at spille endnu hoejere. Musik afloeses af fyrvaerkeri, som ophidser hundene, og saa koerer den onde cirkel ellers derud af. Sover du endelig vaekkes du garanteret af haner der galer om kap kl 6 om morgenen, og nogle drenge, der da lige skal smide et par kanonslag (dem er de vaeldig glade for her i byen). Efter en lang og dejlig dag i varmen med undervisning, nye oplevelser, hygge og dans, kan du trods ovenstaaende senario sagtens sove tungt som en bjoern i sin myggenethule

En sidste ting herfra er vores themesong:
http://www.youtube.com/watch?v=f7SKbXQ_oUI&feature=related

fra engang i november til idag, dato.

Global Platform El Salvador — Tue, 30 Nov 2010 21:33:00 GMT

Hola mr. retsmediciner

Hej hr. bandemedlem

como estan?

Hvordan skaer den i regnskovens dybe stille ro?
Hvordan skaer den med pocahontas og abemanden der, han kravler saadan op og ned af vandfaldene. Det kan vaere de to kunne finde ud af noget!

Que lastima, sikke en skam at rigmanden kommer her og graver olie ligeher hvor vi skal bo. Sikke en fest vi har os juleaften, sikke en krig vi kan lave med hinanden naar vi er unige: ”hvem siger skoven er din skov, hvem siger skoven er din?”

Sikke meget krudt vi kan fyre af. sikke meget krudt vi kan fyre af nytaars aften.

Sikke vanvittigt hoejt vi kan spille de samme sange som du hoere paa the voice mens du svinger dannebrog! Hoejere end krudtet vi fyre af!

Sikke vi forsoeger at danne bro.

Som vi dog bliver stoppet med teoretisk utopier, sikke mange paene ord. Sikke vores lokale facilitator – gentag efter mig – sociale koordinator dog ligner Super Mario – gentag efter mig, supermario, som nintendo 64, der har vaeret krig siden firetres eller foer siges det, nu er der fred siger de, men her doer stadig ligesaa mange som da de havde ikke-fred.

SIKKE MANGE PUPUPSAS MAND

Sikke mange fejlernaerede fattige kvinder der laver casamiento og bliver undertrykt, driver forretning paa gaden, paa motorvejen, paa tagene, paa torvene og i skovene: hvor flinke ser de ud, politimaendene paa gaden der svinger kniplen og griner naar vi tager billeder af dem, se alt militaeret paa gaden, colt m4. Baggy shirts posebukser bruger de unge, hoerermusik om at vaere udskud. Saetter krydser ved socialistpartiet, saetter kors ved motorvejen, kradser tatoveringer i ansigtet.

Jeg selv kradser i myggestikkene, udslet paa haandfladerne, udmattet i opleveren, savner kaeresten, lillebrormor&far spiser vegatarboeffer, aeder raat af packbacker mentaliteten, sover for lidt, sover 8 timer mindst hver nat, danser stole dans, salsa, stoledans, cumbia, stopdans, limbodans, ballondans, limpodans med alle jeg kan komme i naerheden, diskuterer med amerikanerne der er for fulde til at diskuterer og for dumme (hvor racistisk kan man blive? Hvor racistisk er jeg blevet?), polerer min kollektive bevidsthed, bevidner skidtet, krigskaden, boennerne, boenderne, majsene, haargeleen, overskaeg, vanvittigtkoldesupermarkedsgulve, vanvittighedemarkedspladsraaben, hvemvejen, hjemveen, indianerneundertrykkelsen, poverty –skrukturel kulturel, ulovlig abort, botoxgift, praestekaaben, hoejraaben lovsangen.

I danmark har i et lag af sne, hvad skal der ske?

Smeltet ost

Global Platform El Salvador — Tue, 30 Nov 2010 21:14:00 GMT

Smeltet ost er nice. Hvad enten det er cheeseburger eller pizza. Jo mere desto bedre, smetet ost er altid et hit. Denne ost er dog mere fornem og eksotisk end som saadan, den befinder sig nemlig en i en pupusas, en El Salvadoransk ret. Majsbroed fyldt med smeltet ost og boenner, squash eller smaa groenne blomster som jeg ikke helt ved hvad smager af. Normalt ville det vaere virkelig laekkert, men en tiltagende feber har gjort den tunge mad mindre tiltalerne. Det er jetlaggens skyld. Jeg dur ikke til det der med at faa vendt op og ned paa rytmer, og det faar man her.

Vi bor i Suchitoto, eller lille postkortslandsby (dvs her er ingen bander) udenfor San Salvador, hovedstaden i El Salvador. Her er byfest, og jeg mener virkelig byfest med tryk paa baade by og fest! De har stillet en raekke forlystelser op naer markedet og byens stolthed: den pinligt hvide katolske kirke. Den er afsindig velholdt modsat alt andet her. De har et en rutsjebane, et vikingeskib - selv hertil har vikingerne fundet vej – og et pariserhjul der koere med saa mange omdrejninger i timen du kan centrifugere dit toej mens du sidder i det. Der bliver solgt pom-fritter, majskolber, religioeser tingester og hvad end ellers hjertet maatte begaere. Der bliver konstat kastet lange oejne efter os, los gringos, lange lyshudede maend og kvinder der render rundt og ser sjove i ud Suchitotos gadebillede. Og der er mange familier til at kigge, far og mor og 5 boern og 3 udmagrede hunde, alle er paa gaden og hilser og siger god dag naar man gaar forbi. Hernede behoever man ikke sidde bag lukkede doere og vinduer – heller ikke selvom der er fest, hvorfor skulle man det? Saa laenge man sidder udenfor kan man jo hilse paa gud og hvermand der maatte trave forbi. Der kunne ellers vaere brug for at slaa vinduerne for, da Salvadoranerne har et fuldstaendigt unaturligt og udansk forhold til musik og stoejniveauer herover. Hvis ikke det goer fysisk ondt i hele kadaveret, kan man godt skrue lidt op endnu. Men ud over lydniveauet spiller de det samme hernede som paa The Voice derhjemme: Daddy Yankee er et ikon og ”no hablo americano” er paa repeat.

Byfestet varer fire dage, og maendene er doedsdrukne og loefter oejbrynene for at charmere de feminine af voluntoerene. Kvinderne holder sig aedru. Indtrykkene forekommer os dog for mange, og vi saetter os ned paa revolutionistbar i stedet. En bar, hvor hver evig eneste overflade er daekket med Che Guevera. Ejeren er en amerikaner der snakker spansk med ty(s)k accent og lever godt af de turister der kommer. Og der kommer mange, baren er nemlig naevnt i Lonely Planet – og hvad skulle man ellers lave i en landsby end at drikke oel med Che?

Alle maend hernede hedder Luis. Det er tradition hernede at faderen giver sit navn videre til den foerstefoedte, og eventuelt et par ekstra nu hvor man er igang. Vi har moedt 3 Luiser indtil videre. Den foeste hjaelper til her paa platformen og er med til at drive projektet. En enorm travl mand, der i sin fritid arbejder paa verdens stejleste mark. Han er oppe foer fanden for sko paa for at pleje sin hobby. Der er ingen doere i hans hus, og marken er alt andet end ploejet. Tilgengaeld har han end udsigt, som enhver ejemdomsmaegler derhjemme straks ville prissaette til 500,000 plus. Den anden Luis arbejder paa skolen hvor vi bliver undervist i spansk af piger fra det lokale gymnasium. Han er vicevaert, og er vild med Jackie Chan film. Den tredje var vores guide, da vi besteg et bjerg ved navn Guazapa. Han havde en hat der var ligesaa pinligt hvid som kirken i Suchitoto, samt en lang machette, som han brugte til at hugge planter ned med, den var ogsaa nyttig da han huggede hul i nakken paa en slange, der laa paa stien. ”Den er giftig for koerne”, sagde han. Luis har nemlig ogsaa en mark, en af de eneste med en succesfuld boennehoest iaar. Han eskalerede bjerget i et vaeldigt tempo paa trods af at han havde en skade fra en granatsplint i benet. Han tilmeldte sig Guerilla haeren i en alder af 15, og var i det foerste mange aar en del af de mobile tropper paa bjerget. Guazpa var et vigtigt punkt – guerilliaen og en del af befolkningen havde trukket sig tilbage dertil og havde kontrol over bjerget, hvilket var en vaeldig torn i oejet paa de militaere styrker, da der var frit udsyn til bjerget fra San Salvador. Haeren svarede igen ved taeppebombning, smidt fra de fly der i konstant cirkulation ledte efter baal eller mennesker de kunne bruge som maal. Nu er Luis bare guide, og er med i et projekt som soeger at styrke turismen i omraadet. Jeg benyttede chancen til at spoerger ham om Guerilliaen nogensinde var grusomme – det mener den modsatte fraktion jo (som saedvanlig har den modsatte fraktion for vane at kalde den anden grusom). Luis svarede bl.a. at folk selv meldte sig til Guerrilian, modsat militaeret og de paramilitaere der rekurtterede boernesoldater fra skolerne. ”Naar vi fangede soldaterne fra militaeret, slap vi dem fri igen, hvilket ikke var tilfaeldet naar de fangende en af os. Men naar vi fangede de paramilitaere, slog vi dem ihjel.”

Ved bjergets fod koebte vi chocobananas. Bananer, dyppet i chokolade som er frosset ned og sat paa en ispind. De koster 15 cent stykket. Naar man er udsat for drabelig underholdning, er kolerierige snacks et must.
Og her vil jeg slutte med et statement ligesaa ubetvivleligt som det foerste jeg lavede:
Smeltet chokalade er nice.

Hasta luego.

Bolleleg og sækkeløb

Global Platform El Salvador — Thu, 25 Nov 2010 20:00:00 GMT

Bolleleg og sækkeløb

- to aktiviteter jeg nok aldrig havde forestillet mig selv udøve i et forsamlingshus i en lille flække i El Salvador, midt mellem hunde, høns og børn.

Vi har i denne weekend været indkvarteret i den lille landsby La Mora, lidt uden for Suchitoto, hos en lokal familie.

Det har været noget af en oplevelse at følge den daglige gang i en husstand, bestående af bedstemor, bedstefar, diverse sønner, døtre og børnebørn samt et par kusiner og niecer – til tider ret forvirrende at holde rede i familierelationerne. Om ikke andet følte vi os meget velkomne og børnene var begejstrede for at tage os med ud at ride, spille fodbold og fyre fyrværkeri af, midt ude i en majsmark.

Vågnede lørdag morgen ved at samtlige 789 høns, haner, kalkuner, ænder, gæs, hunde, katte, køer og heste mente at det var på tide at stå op og gryntede, skræppede og larmede i kor klokken fem om morgenen. Dagen stod herefter på gåtur i marken, hvor der skulle vandes planter, inden vi kunne hvile i skyggen og spise friskplukkede appelsiner. Herefter skulle vi mødes i byens forsamlingshus, hvilket fører beretningen tilbage til udgangspunktet; en pærevælling af danskere og salvadoranere, voksne og børn, dyr og mennesker, der sprang af sted i sække, for at spise boller fra en snor. Noget man nok burde have set, for egentlig at vide hvor komisk det så ud.

Vor tid her lakker mod ende og måneden er gået virkelig stærkt, muligvis som følge af et tætpakket program. Til de fremtidige volontører kan jeg kun sige, at I skal glæde jer til mange, spændende, skæve og udfordrende oplevelser!

Nos vemos!

Mathias.

Langt fra leverpostej og ligusterhaekke

Global Platform El Salvador — Fri, 12 Nov 2010 03:46:00 GMT

Vi var ved at opgive, foer vi overhovedet fra begyndt; paa trods af gode intentioner og et ihaerdigt forsoeg, lykkedes det ikke den venlige mand i skolegaarden at forklare Lauge og jeg hvordan vi skulle laase os selv ud, efter et spil basketball, foer han til sidst gav os en stor haengelaas i haanden og opgivende pegede paa laagen den skulle haegtes omkring. Heldigt at folk i Suchitoto er hjaelpsomme, taalmodige og snaksagelige nok til at bestige en kilometerhoej sprogbarriere.

Den lokale ydmygelse var dog ikke ovre da vi foerst begyndte at ”shoot some hoops”. Paa trods af vores atletiske kropsbygninger er ingen af os basketballstjerner og et par lokale drenge fik sig et godt grin, over to dumme gringos, der tossede rundt i en skolegaard en brandvarm november eftermiddag (en saetning, der for os blege skandinavere, lyder temmelig maerkvaerdig!) i Sucitoto, El Salvador.

Herfra er der lysaar til klamme og vaade Danmark, hvor solen stort set aldrig viser sit smilende ansigt, paa denne tid af aaret – og klimaet er bare en af mange kontraster, der adskiller El Salvador fra villaveje og remoulade i vort fjerne lille kongerige.

Man fornemmer lynhurtigt en helt anden fornemmelse for begrebet tid, i et land, hvor fem minutter kan betyde en time og folk har oceaner af tid til at haenge i doeraabninger og paa hjoernet og hilse paa Gud og hvermand.

Der bliver sendt lange blikke efter en flok hvide skandinaver, der med kameraer om halsen, slentrer gennem den lune aftenluft paa vej mod fest og musik paa pladsen, der udgoer Suchitotos midtpunkt og samlingsted.

I anledning af De Doedes Dag (en lokal form for allehelgensaften) er her tivoli, hoej musik og boder med alt fra frisk kokosjuice til friturestegte bananer.

Det kvalmende pariserhjul, der pisker afsted med en 30-40 omdrejninger i sekundet, lyser op mod kirkens perlehvide facade og et par svaertbevaebnede politibetjente haenger afslappet paa gadehjoernet.

Vi trasker op mod baren ”El Necio”, der er en paliet af revolutionsplakater og billeder af Chè Guevara, Daniel Ortega og andre revolutionaere personligheder i Mellemamerikas kaotiske og blodige historie. I baren sidder kun et par lokale og summer i krogene; en stor kontrast til hoejtalerne i container-stoerelse paa pladsen, der pumper decibel ud over den dansende folkemaengde. Snart kan vi ogsaa vaere med her – efter en haard, men uendeligt sjov dansetime, hvor sveden drev af os og vi sprang prustende rundt for at foelge med danseinstruktoerens akrobatiske moves, er vi maaske i stand til at virke en smule mindre komiske paa det lokale diskotek, eller til beachparty paa ”El Tunco” – den kommende weekends destination, der ogsaa byder paa surfing.

Alt i alt har den foerste uges tid i Mellemamerika vaeret ret hektisk og udfordrende, men enormt spaendende og med masser af grin, sol og pupusas (en lokal klatkage-lignende, squash og oste-fyldt, pitabroeds-konsistens-agtig ret).

Peace out!

Mathias.

P.S. Jeg beklager de manglende unikke tre danske bogstaver!

En Suchitoto no toleramos la violencia contra las mujeres

Global Platform El Salvador — Thu, 28 Oct 2010 10:18:00 GMT

Vores ophold her på platformen nærmer sig slutningen, det er gået voldsomt stærkt, jeg er kun lige faldet til, men på den anden side var Kastrup og tårer og familie i en helt anden tidsalder. Fokus flytter sig fra, hvad vi skal nå, til hvad vi ikke har nået; vi kom aldrig på det lokale diskotek, vi fik aldrig lavet tour de chambre, vi fik ikke set søen tæt på osv osv. Men vi fik bagt æbletærte og havregrynskugler, drøftet verdenssituationen, danset, set mus, leguaner og vandfald.

Her i Suchitoto er folk ret aktive og organiseret i forskellige sammenhænge, i dag har vi været på besøg i den lokale kvindeorganisation, der arbejder for mindre vold og færre "niñas con niños" (børn med børn). De tager ud i landsbyerne og fortæller om rettigheder, de giver retslig bistand til kvinder, der vil opnå retfærdighed i volds- og voldtægtssager og farver og syr tøj i den traditionelle El Salvador-stil. De har desuden lavet en antivolskampagne, så man på alle husene i byen kan se et spraymalet billede af en fugl og en blomst (suchitotos "våbenskjold") og en tekst der fortæller, at i dette hus er der ingen vold mod kvinder. Det er fedt at mærke, at folk er så engagerede i deres samfund!

Mange hilsner fra Therese

Hvordan skal det nogensinde gå?!

Global Platform El Salvador — Mon, 25 Oct 2010 02:11:00 GMT

I denne weekend har vi været på besøg i en communidad, for at gå en smagsprøve på hvordan livet de næste mange måneder kommer til at være. Folk var rigtig søde, selvom mañanamentaliteten var udbredt og det absolut ikke var alle de planlagte ting, vi nåede. Bl.a. fordi de stakkels skolesøgende pludselig skulle i skole lørdag. Det var noget med en helligdag, hvor de har fået fri, men der er nødt til at være det samme antal timer! Derfor blev meget af det, der var planlagt denne dag skubbet mange timer. Det var meningen, at vi skulle lave noget kulturudveksling, så vi havde frejdigt forberedt havregrynskugler, "Der er et yndigt land" og Natasja, men det sidste lykkedes aldrig, fordi der pludselig ikke var noget kabel i hele byen (selvom det havde der været aftenen før). De andre havde så "heldigvis" slet ikke forberedt noget, men reddede situationen ved at improvisere noget teater og sækkeløb.. Det særligt skræmmende var dog, at det var MEGET svært, at forstå når der blev talt! Vi havde vores salvadoranske facilitator Yunior med, så han kunne oversætte, men hvordan skal man nogensinde kunne begå sig helt alene i en familie langt oppe i bjergene!? Jeg sad en aften med Yunior og "talte" med manden i det hus, hvor vi boede, og jeg fattede kun talord og enkelte navne på dyr, det var så muligt at regne sig frem til (i samarbejde med det faktum at han gik med cowboyhat og red ud med køerne hver morgen), at det handlede om landbrug. Men hold da op, det skal nok blive voldsomt, at komme ud sådan for alvor. Siri sagde i dag, at hun huskede sin volontørtid som, at de første to uger var man i en boble uden at forstå særlig meget, men efter det går det lettere, det håber jeg godt nok, for jeg var lige ved at miste modet. Puha, heldigvis er folk her i landet rigtig søde og gode til at grine venligt af én, forhåbentlig er de også sådan i Guatemala....

Nu vil jeg lave spansklektier! Rigtig mange, så kan det være, det hele nok skal gå alligevel.

Hilsen Therese

Transportvaner i El Salvador

Global Platform El Salvador — Thu, 21 Oct 2010 02:47:00 GMT

Vi har nu et par gange siddet på laddet af en truck, da det er den generelle måde at transportere sig rundt i mindre grupper. Vi har selvfølgelig også siddet i en lejet minibus og pr

øvet de lokale offentlige busser, men laddet på trucken er nu det der er anderledes.

Det er sjovt at sidde på laddet af en truck – det gør lidt at vi ikke er anderledes end de lokale og en rar følelse af åbenhed, da man frit kan vinke til alle og jævnligt gør det :) Generelt er folket i El Salvador et åbent og smilende folk, hvilket virkelig slår en på en daglig basis på den gode måde. Der går ikke mange sekunder fra én af de lokale har stukket smil til at man gengælder både udvendigt og indvendigt.

I dag skulle vi så ud og besøge den communidad vi skal bo hos i weekenden (hvilket bliver super spændende!), og sad igen på laddet på Luis' truck. Vi vidste ikke så meget om mødet, delvis

t pga. sprogbarrieren og de

lvist pga. Luis stil for planlægning, så da vi samlede en ung herre op troede vi selvfølgelig at han var fra communidad'en. Det var han så ikke... Vi samlede senere nogle piger op fra en s

kole, som så var fra denne communidad, og fik på hele turen samlet flere og flere op. Det var sjovt, sådan at følge skikkene og være en del af kulturen i landet.

På vejen hjem var vi trætte og var ikke ligeså begejstrede for at skulle stoppe op hele tiden... Men alt i alt er det en sjov transportkultur de har her i landet og vi kommer nok til at savne at sidde på laddet af en truck når vi vender hjem.

"As easy as riding a bike"

Global Platform El Salvador — Thu, 21 Oct 2010 00:08:00 GMT

Nogle mennesker påstår at spansk er: "Simpelthen så nemt et sprog". Jeg vil i dette blogindlæg gerne knytte en lille kommentar til dette, i håb om, at nå ud til de mennesker som ytrer så idiotiske påstande...

For inden jeg forlod Danmark blev jeg bombarderet med kommentarer om, hvor nemt spansk er. Ja det er jo faktisk nærmest det nemmeste sprog i verden at lære. Sådanne påstande medførte naturligvis et helt uproportionelt forventningsnivau om, at jeg skulle over at lære spansk, hurtigere end Mozart lærte at spille klaver. Men ak nej -sådan skulle det ikke gå. Status quo er nu, at jeg befinder mig i en sindstilstand af total opgivelse. Vi modtager spanskundervisning tre timer, tre gange ugentligt og jeg har på nuværende tidspunkt meget svært ved at se logikken i den "ih så lette" spanske grammatik. Fy fan hvor er det svært og hvor er det frustrerende hverken at kunne udtrykke sin begejstring eller fustration på et ikke-pattesprogs-plan.

Positivt set: mit kropssprog har udviklet sig i en højst eksponibel retning. Negativt set: Jeg får snart hold i nakken og smerter i mundvigen af at nikke og smile på så overdreven vis, for at udtrykke medvilje og forståelse.

Så til alle de mennesker, som påstår at spansk er såååå simpelt: DET ER DET IKKE. I skulle selv prøve at lære spansk, og så skulle i få nogle spanks for at forvrænge mit billede af dette sprog.

Jeg vil fra nu af prøve at genvinde respekten for sværhedsgraden af det spanske. Jeg vil holde hovedet højt og sige til mig selv, at det jeg har lært indtil videre er godt nok!