Vores weekend startede fredag med at vi tog til San Salvador for at opleve byen og dens forskellige sider. Vi startede med at besøge et slummkvarter som var opstået inden for de sidste 2 år. Grunden hvor de havde bosat sig var en gammel losseplads, men et sted at bo er bedre end ingen. Problemet for staten og kommunen er at de har bosat sig ulovligt på en andens jord, så derfor kan de ikke oprette kloak og alle de andre ting vi andre ser som nødvendigheder i vores hus. Det der gjorde det rigtig svært, var at største delen af de 25.000 mennesker der havde bosat sig, var familier i alle aldre. Og selv om de boede i huse lavet af hvad der nu var, og oven på en losseplads. Smilede og vinkede de stadigvæk til os, uvidende om de fattigdom de nok vil være fanget i resten af deres liv. Da de ingen jord ejer.
Efter det kørte vi ud og så den store modsætning, hvor de rige gemte sig i deres gated community med svært bevæbnede vagter, for at holde alle ikke velkommende ude. Og i et land hvor de rige bliver riger, og fattige bliver fattiger var det skræmmende at se hvor stor kontrasten allerede er ved at bliver.
Lørdag og søndag var en fri weekend, hvor vi fredag aften tog ud til kysten og at tilbringe lørdag på de sorte strande og surfe i de store bølger. Søndag var vi på vulkan udflugt på en af El Salvadors mange vulkaner.