Det var med sommerfugle i maven at vi satte os ind i toget i Trivandrum. Endelig var dagen kommet hvor vi skulle paa den laenge ventede Golden Triangle-rejse. Knap 50 timer i tog fra Trivandrum til Agra, hele vejen gennem Indien, i den mest usle togkupe af dem alle, til den utrolige pris af 80 danske kroner. Vi havde planlagt 1 dag i Agra, 2 dage i Delhi og 2 dage i Jaipur, inden vi skulle flyve tilbage til Kerala.
Den foerste dag i toget koerte vi hele vejen op af Keralas kyst, og det var med den stoerste glaede at jeg kiggede ud paa den delstat jeg nu kender saa godt, og betragter som mit andet hjem. Solen der skinner saa smukt paa de hoeje, groenne kokospalmer. De enorme floder der snoer sig gennem landskabet. De taarnhoeje bjergtinder. Det pludselige regnvejr, der goer himlen sort, indtil solen paa mystisk vis formaar at titte frem igen. De smaa hytter og huse der gemmer sig i det regnskovsagtige landskab. Kvinderne i deres sari'er og maendende i laendeklaeder, der er i fuld gang med dagens aktiviteter i den braendende varme. Vores foerstehaandsindtryk af Kerala, var som om vi var landet med i Disneys Junglebogen - og dette indtryk blev kun staerkere som vi saa landskabet gennem vinduet i togkupeen.
Da vi vaagnede naeste morgen, var det som at vaere i et andet land. Det frodige, taetbefolkede landskab var erstattet af toerre, golde marker, ensomme mennesker i arbejde og graa himmel. Vi var landet i det nordlige Tamil Nadu, Keralas nabostat, og hvor var det dog bare anderledes!
Efterhaanden som landskabet aendrede sig, kunne vi ogsaa se en klar forskel hos befolkningen. Huden blev lysere og lysere jo laengere nordpaa vi kom, ligesom at folk ogsaa blev mere og mere fattige. Hver gang toget standsede vaeltede det ind med saelgere og tiggere. Alle proevede at fange vores interesse og en skilling ved at saelge te, mad, noegleringe, etc. eller feje gulvet, synge eller vise deres manglende kropsdele. Det var virkelig forfaerdeligt at vaere tvangsindlagt til alle disse tiggere konstant. Den indiske familie ved siden af os vaeltede penge ud af pengepungen hver gang der kom et tilstraekkeligt soedt barn forbi. Vi andre proevede ihaerdigt at holde fast i vores teori om at tiggere aldrig vil stoppe med at tigge hvis de faar penge, og at man kun kan redde dem ved at faa dem til at finde en anden levevej end tiggeriet. Men naar jeg saa paa de smaa boern med blanke oejne, der saa saa syge ud at de vist ikke havde langt igen, ville jeg oenske jeg kunne give dem lidt penge til mad eller medicin. Desvaerre er det saa sjaeldent at pengene rent faktisk bliver brugt til mad. Vi har forsoegt os med metoden at give mad i stedet for penge. Hvis tiggeren virkelig er sulten, tager han imod maden - hvis ikke, er det ret sikkert at han ville have brugt pengene paa noget andet. Den vaerste oplevelse jeg havde paa toget var da en mor stod paa toget med sine to smaa boern. Da hun kom til vores togvogn, satte hun sine smaa boern til at lave numre med en lille hullahopring af metal. De to usansynligt smukke, men virkelig fattige, usoignerede boern, dansede udtryksloest rundt i togkupeen, som var de bjoerne i et cirkus. Det er saa urimeligt at se hvordan disse boerns ulidelige skaebne er bestemt i saa tidlig en alder.
Vores rejse gennem Indien gav os de vildeste natursyn - gennem Tamil Nadu, Andhra Pradesh med den fantastiske Krishna-flod og Maharastra, indtil vi endelig naaede til byen Agra. Hovedattraktionen i Agra er selvfoelgelig vidunderet Taj Mahal, saa der skulle kun en enkelt overnatning til at faa set det vigtigste. Vores evigt hjaelpsomme rejseven Lonely Planet, ledte os frem til et lille hotel med rooftop og udsigt over Taj Mahal. Vores foerste kulturchok i Agra var alle de andre unge, hvide backpackere. Vi har jo i 2 maaneder vaeret vant til at vaere de eneste ikke-indere i miles omkreds, saa det var underligt at skulle forholde sig til at blive sat i baas med andre turister, og ikke laengere foele sig som en del af lokalsamfundet. Agras store tiltraekning af turister maerkedes tydeligt da vi ankom paa hotellet og hotelejeren som det foerste spurgte "Would you like a beer or som hashish?".
Taj Mahal VAR fantastisk. Det enorme palads, lavet af marmor og som en kaerlighedserklaering var utrolig smukt og helt usandsynligt stort. Dog gik det hurtigt at faa set det og faa taget de obligatoriske billeder, og saa var vi ellers afsted igen. Om aftenen sad vi paa en tagrestaurant og noed den smukke by der med sit eventyragtige look - de smaa tagtoppe, snoede gader, kaempe paladser og sang fra moskeen, gjorde stort indtryk paa os.
Efter en overnatning i Agra, tog vi toget videre til Delhi. Vi valgte at bosaette os i Old Delhi, lige ved Indiens stoerste moske, hvilket viste sig at vaere altafgoerende for vores indtryk af Delhi. Omraadet hvor boede var naermest udelukkende muslimsk, og naar vi gik rundt paa gaden var det trafikkaos, duft af koed og naan-broed samt tildaekkede kvinder og blinde, messende maend, der dominerede min oplevelse. Det var fantastisk at maerke den del af byen, men det var virkelig kaotisk og jeg fik hurtigt for meget af at man ikke kunne gaa paa gaden uden at vaere ved at blive koert ned af en cykel, og jeg foelte mig utilpas i mit toej naar jeg gik sammen med kvinder i burka.
New Delhi er var den stoerste kontrast til den gamle bydel. Store, laekre maerkevarebutikker, fine restauranter, brede veje med store biler osv. Vi havde ret svaert ved at vaenne os til backpackerlivet, for isaer i Delhi er der saa mange turistfaelder, og det er virkelig svaert ikke at foele sig snydt konstant.
Da vi kom til Jaipur, var vi godt traette efter ugens begivenheder, og oenskede os fri for at foele os som dumme turister. Derfor gik turen, efter et kort visit paa det smukke Amber Fort og en tur paa elefantryg, til poolen efterfulgt af bytur med andre backpackere og en ordentlig omgang McDonaldsmad til toemmermaendende dagen efter. Det var nu meget rart at foele sig lidt som en ung dansker igen :) Alt i alt en vidunderlig uge med saa mange spaendende oplevelser - dog ogsaa en klar mening hos os alle tre om at vi paa ingen maade ville bytte vores volontoerophold til fordel for en backpackerrejse.
Nu er vi tilbage i Punalal, som vi virkelig har savnet i ugens loeb. Det er fantastisk at vaenne tilbage til hverdagen, smilene og foele sig som en del af det hele frem for en dum turist.
I dag kommer min familie (min mor, papfar og lillebror) fra Danmark til Indien. De skal bo i landsbyen et par dage og saa tager jeg med dem rundt i Kerala i 10 dages tid. Jeg glaeder mig vildt til at vise dem mit nye hjem, og er spaendt paa at opleve Indien paa ny gennem deres oejne. Naar de tager hjem om 2 uger, har jeg kun lidt over 2 uger tilbage af mit ophold. Kan slet ikke fatte at tiden gaar saa staerkt.