Afrikanske kvinder gider ikke høre mere vrøvl!

Af Pernille Bærendtsen, informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Tanzania

Selvom Nakaaya Sumari befinder sig i den anden ende af Tanzania, kommer der prompte svar tilbage på min SMS om et interview, som hurtigt bliver til over e-mail. Nakaaya blev født for 27 år siden i det nordlige Tanzania. I dag underskriver hun sig ‘performer/sanger/sangskriver/politisk aktivist’, og er især kendt som kvinden bag sangen ‘Mr. Politician’.

Sangen er populær hos tanzanianerne, der synger med, når hun skælder korrupte politikere ud: ’The time is running out, because all we want is change.’ 'Sangen handler om korruption i Afrika, og ikke mindst hvordan det påvirker folk’, forklarer Nakaaya, og uddyber at det undrer hende, at folk stadig stemmer på de politikere, som under valgkampagner lover jobs og nye veje, men bagefter glemmer deres løfter:

Nakaaya synger også om den afrikanske kvinde, om rettigheder eller manglende selvtillid. Det er et fåtal af tanzanianske kvinder, der markerer sig som Nakaaya. ‘Den tanzaniske kvinde er usikker, fordi vores traditioner har lært hende at gå i et med tapetet’ forklarer hun, der selv er modigere end de fleste.

Det at stille sig op ene kvinde i et mandsdomineret samfund og angribe stærkt tabubelagte emner som ligestilling og korruption kæver indre styrke og mod. For Nakaaya er der inspiration at hente hos den amerikanske digter og aktivist Yolande Giovanni: ‘Vi er nødt til at leve i den virkelige verden. Hvis vi ikke kan lide den verden, vi lever i, må vi ændre den. Og hvis vi ikke kan ændre den, kan vi ændre os selv. Vi kan altid gøre noget.’
 
Når det så er sagt, er der mange udfordringer for den unge kunstner i Østafrika. Nakaaya kæmper f.eks. stadig med at finde det helt rigtige pladeselskab, der vil udgive hendes musik. Imens skriver hun sange og optræder. Hun er aktiv for forskellige organisationer, bl.a. er hun fakkelbærer for den danske ambassade i Tanzania, hvor hun er med til at promovere ligestilling. 

‘Jeg forventer ikke, at alle er enige med mig. Men mange mennesker reagerer faktisk meget positivt. Overraskende nok - også politikerne!’ Foto: Stephen Freiheit

Fakta om ligestilling i Tanzania
I følge tanzaniansk lov er mænd og kvinder ligestillede. I praksis tjener mænd imidlertid dobbelt så meget som kvinderne, og færre kvinder vælges til officielle lederposter.

 

Published 1. februar 2010 11:24 by Liv Elbirk

Leave a Comment

(required) 
(required) 
(optional)
(required)