Workshop på Københavns åbne Gymnasium!</h1> <article> <h1>Workshop på Københavns åbne Gymnasium!</h1> <p>Lyng — Tue, 09 Mar 2010 16:38:00 GMT</p> <p>I dag var vi så ude på Københavns åbne Gymnasium, for at holde vores første workshop.</p> <p>Det er jo altid lidt spændende at gøre sådan noget... Hvordan bliver det modtaget? Er eleverne generte, eller er de mon friske på en diskussion om good organizing and leadership? Fik de overhovedet noget ud af teksten? Og gad vide hvor meget de rent faktisk vil engagere sig i vores workshop...? Spændende!</p> <p><span style="text-decoration:underline;">Ankomst</span><br />Vi (event holdet + Ida-marie og Camilla, der var så sød at tage med ud og hjælpe med at faciliterer en af workshopgrupperne) mødtes foran gymnasiet kl.11.00- en times tid før vi startede. Noget forfrosne og overrsaskede over, at det stadig kunne finde på at sne, selvom man lige havde besluttet, at der snart måtte være dømt forår i luften, og havde købt påskeliljer til vinddueskarmen. hmmmm! Nå.. Vi trissede op på det lune lærerværelse, hvor vi fik varmen over en kop kaffe fra kanden. Her gennemgik vi programmet en ekstra gang, og fik snakket nogle sidste detaljer igennem. Vi har besluttet, at gøre det hele på dansk... Og hej! Der kommer klasselæreren Michael, med en udenlandsk gæst, der er i DK for at studere.... hvad var det nu helt præcis igen...?? Nå.. Vi tager vores præssentation på engelsk så... Men gruppearbejdet med campaigning tager vi altså stadig på dansk:)</p> <p><span style="text-decoration:underline;">Introduktion og præssentation<br /></span>Først og fremmest måtte vi selvfølgelig liiige bruge et par minutter på de obligatoriske tekniske problemer og fumlen.... Men igang kommer vi da, og trods lidt tidspræs, da vi måske brugte længere tid på præssentationen end beregnet, kommer vi da nogenlunde igennem... Dog går der lidt tid, før eleverne vågner op, og begynder at deltage... Desværre nåede vi ikke at få en ordentlig diskussion igang, før tiden var udløbet, og pausen pustede os i nakken.. Men vi formåede liiige akurat at sætte en tankestrøm igang, og det var det aller vigtigste:)</p> <p><span style="text-decoration:underline;">Workshop<br /></span>En kort pause på 10 min. blev det altså til, og så hurtigt ud i grupper og igang! Flere af os glemte helt navnelegen, og måtte følge op på navnene undervejs... Var lidt ked af, at jeg ikke nåede at hører lidt mere om, hvem eleverbe i min gruppe egentlig var, og hvorfor de gik på dette gymnasium.. Men da der kun var 4 i min gruppe, nåede jeg alligevel at danne mig et indtryk af dem som personer... <br />Det var lidt svært at komme igang (måske også lidt pga. den glemte navneleg), men efter lidt tid begyndte de alligevel at bringe mange virkelig gode idéer på banen. Jeg ville gerne have haft dem til at deltage mere fysisk aktivt, ved selv at skrive lidt flere idéer ned og selv vurdere hvilken kategori, deres idéer passede bedst under, men måske og forhåbentligt vil jeg være bedre til at give "lærerpinden" fra mig næste gang. Det kunne også have været sjovt, at arbejde med lidt større grupper, så der kunne komme mere diskussion i gruppen, men alt i alt synes jeg det var en vellykket øvelse, og jeg havde indtryk af, at eleverne følte at redskabet kunne være brugbart i deres videre projektarbejde, og fik en idé om, hvor mange overvejelser der indgår i planlægningen af en kampagne.</p> <p><span style="text-decoration:underline;">Fremlæggelse og afslutning<br /></span>To grupper fremlagde, hvilke idéer de havde arbejdet med. De virkede meget engagerede- især den ene gruppe, hvor de fremlagde både på dansk og på engelsk af hensyn til vores udenlandske gæst. <br />Mit indtryk var, at eleverne havde haft en spændende oplevelse, og vi fik 24 frivillige på vores mailing liste, så vi gik derfra glade og tilfredse:) Jeg glæder mig til at hører fra deres lærer Michael, hvad de syntes om vores workshop, efter de har evalueret dagen i deres næste time!</p> <p>En spændende og lærerig dag for os var det i al fald! Og det var dejligt at se, at så mange af dem engagerede sig så meget, trods de mange homoner der rumsterer rundt i sådan en 1.g klasse:)</p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Mere fra/om drengehjemmet</h1> <p>Vivian Holt - South Africa — Tue, 09 Mar 2010 15:01:00 GMT</p> <p><span style="text-decoration:underline;">Hjemve</span></p> <p>Een dag jeg modte, fik jeg besked paa at gaa over i et af huse, fordi der var en dreng, som var meget ked af det. Da jeg kom ind i huset sad han oppe for enden af en lang trappe - han var helt knust. Jeg gik op og satte mig ved siden af ham, og fik langt om l;nge trukket ud af ham, at han savnede sin mor og far. Jeg kendte ikke noget til hans baggrund, saa det var lidt sv;rt at troste ham, for jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt hans for;ldre stadig levede...<br /> <br />Jeg spurgte ham, om jeg skulle l;se en historie for ham, og det gik han med til. Jeg tog en vilkaarlig bog - det viste sig at v;re om en dreng, som bor hos sin ondskabsfulde tante, og som faktisk dor til sidst - hvilket drengen i bogen indirekte har bedt om skulle ske......af alle boger, saa v;lger jeg den........ :( <br />Bagefter hjalp jeg ham med at rydde op, for han havde raseret v;relset, v;ltet kommoderne og skufferne var hevet ud. Han ryddede 100% op - helt utroligt. <br /><br /> <br />Om fredagen da jeg skulle hjem, sad han ved bordet og var helt knust igen. Flere af de andre drenge skulle hjem paa weekend - men ikke ham....... </p> <p>Han er 9 aar.<br /> </p> <p>Nogle af drengene har een eller begge for;ldre, men oftest er de ikke i stand til at tage sig af dem. Nogle af for;ldrene kommer paa besog paa hjemmet. </p> <p><span style="text-decoration:underline;"></span></p> <p>Drengene gaar meget op i, hvor jeg bor henne herned og om det er i et hus, og om jeg har mit eget v;relse. De bor max 3 sammen, og naar de bliver omkring 16-17 aar, faar de maaske deres eget v;relse. Hver dreng har en seng, et skab og en lille kommode med 4 skuffer - det er alt!</p> <p>I den forste uge jeg var her, blev jeg bedt om, at rydde op i 3 skabe - hvilket var temmeig tiltr;ngt. Drengene kom og fulgte sp;ndt med i, hvad jeg egentlig havde gang i. Bagefter godkendte de skabene og gik meget op i, om jeg havde gjort det lige p;nt i dem alle. Det er lidt pudsigt, for nu kommer der af og til een og sporger, om jeg ikke lige vil hj;lpe ham med sit skab - og de v;rds;tter det virkeligt.</p> <p>Mens jeg ryddede op i skabene kom de ;ldste, fordi de var nysgerrige efter at hore, hvordan det danske sprog lyder. Jeg talte til 10, og de kunne konstatere, at det faktisk lyder som afrikaans. </p> <p>Jeg har nu stadig sv;rt ved at forstaa afrikaans......</p> <p> <br /><span style="text-decoration:underline;">Drengen med gummibolden<br /></span>Han fyldte 7 aar i den 2. uge jeg var her. Jeg spurgte personalet, hvordan de fejrer drengene og fik at vide, at de oftest bager en kage. Jeg fik nu ikke den opfattelse, at de normalt gor noget ud af drengene fodselsdage, saa jeg spurgte om det var ok, at jeg tog noget med. </p> <p>Jeg kobte kage og sodavand og en lille pose til ham med lidt legetoj og lidt slik. Gaven pakkede jeg ind i et stykke papir fra en "flip-over" og tegnede med farve-kridt et baand og slojfe.... </p> <p>Hold da op hvor blev han glad og overrasket - hans ojne straalede..... Det han brugte mest tid paa, var det kort, som jeg havde skrevet til ham, og saa den balon, som viste sig at v;re i posen.</p> <p> </p> <p> </p> <p> <br /><br /> </p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Tuesday 09.03.</h1> <p>Stine — Tue, 09 Mar 2010 13:02:00 GMT</p> <p>I am a basket.</p> <p>I may be round, but my end is firm and my curves delicate.</p> <p>Some find me pleasing to the eye. Other persons will be predisposed to flinch at the sight of me.</p> <p>They will call me rough because I am not factory made and imperfect because of the imperfections in my coat of weave.</p> <p>For such base slanderers I have no patience. Let me make one thing perfectly clear: Perfection is no prerequisite for perfection.</p> <p>As for quality, that is another matter. Quality may be the ability to withstand violence, wear or time. You can call upon it and it will separate the wheat from the tare. Sometimes, however, it is the distinction of an object that provokes a powerful feeling to emerge. At the core of the straw, this is where you find perfection.</p> <p>I readily admit that my complexion tends to fade as time progresses, but let me ask you a question: Do you not fade? When time has been eating at your flesh for eighty years, are you as young as you were? And are you not, as I, made of natural materials?</p> <p>Why so harsh, cruel observer? Because I rot away more quickly than you? What, then, in your opinion, should be the time of a basket’s beauty, which, might I add, is less than a quarter of your size, and in weight far inferior?</p> <p>Am I a work of art? I may symbolize the decay brought on by time and the mortality of us all, not to mention the passing on of ancient traditions and the ruthlessness of progress for all you care.</p> <p>What do I bring you? I am a symbol of womanhood. A womb, if you will – a resting place for old pieces of string and unfinished garments.</p> <p>I am the breeze through dry reeds and your grandmother farting quietly in her rocking chair.</p> <p>I may surprise you by breaking once more into fashion.</p> <p>I am your beloved basket.</p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Om livet blandt de sorte</h1> <p>Anne Kidmose Jensen — Tue, 09 Mar 2010 12:29:00 GMT</p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">Det er fredag, klokken er to, temperaturen er 40 – og hvorfor er jeg bukket ned med bagdelen strittende mod himlen? Det er da fordi jeg er i moske!</span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">Om religion</span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">Skaber frygt, fanatisme og fremmedhad. I Danmark siges det at religion er farligt. Med det menes der som oftest islam. Men er det een religion der fortjener betegnelse ”farlig” her i Bolga, er det kristendommen. Den evangelistiske kirke er fanatisk i budskab og formidling – det er det taetteste jeg har vaeret paa religioes hjernevask.</span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">I moskeen sidder man taet og stille, rejser sig op og bukker sig ned i boen. Langt de fleste forstaar nok ikke den arabiske boen der kommer ud af hoejtalerne, men de koncentrerer sig om deres egen boen i stilhed.<br />Angst for religion virker meget abstrakt. Men faktum er at de fleste mennesker har brug for et fast holdepunkt i tilvaerelsen – om det er kernefamilien eller kristendommen. <br />Selvfoelgelig er den staerke kriste tro her proportionel med fattigdommen. Det er vigtigt for den fattige vaever med syv boern, at tro paa at det altsammen nok skal gaa, og baade hende og boernene vil klare skaerene.<br />Blot skal man, naar praediken handler om fanatisme, vaere opmaerksom paa at kristendommen ogsaa er en synder. </span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">Om levemaade</span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">En ghaneser er aldrig alene i sit hus, isoleret og ensom. Helst er han omgivet af baade familie og venner – helst hele tiden. <br />Faellesskabet og kollektivisme fylder mere i ghaneserens liv end han selv goer. I vores individualistiske samfund regner man altid sig selv foerst ; hvad synes jeg? Hvad foeler jeg lige her?<br />Hjemme dominerer de smaa kernefamilier, eller singlelivet, i Afrika hersker storfamilierne. Her fylder familien mere end dig selv. Uden en familie er du intet.</span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">Med familien festes der til begravelser og festivaller . Den stoerste fest af dem alle er begravelsen. Efter at have deltaget i to af slagsen, kender vi dansetrinene og smagen af pito saerdeles godt. I dansen staar kvinderne i rundkreds, og paa skift danses der i midten til lyden af rytmisk klappen eller ekstatiske trommer. Naar jeg traeder ind i midten af kredsen fordobles antallet af tilskuere pludselig, og kvinderne udstoeder vilde skrig. De elsker naar de hvide ryster deres hvide numser.</span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">Og spilles tonerne af alle ghaneseres yndlingssang ”Yori yori”, skal der virkelig rystes roev!</span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">Her er en intro til omkvaedet, en vaerdig repraesentant for progressiv afrikansk lyrik:</span></span></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">”I’m with you my lovi lovi<br />We do everything so really really<br />makes my heart go thoudy ody<br />Nobody can love you the way I do”</span></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Er komikere de nye journalister?</h1> <p>saraschluter — Tue, 09 Mar 2010 09:34:00 GMT</p> <p>Da jeg for (efterhånden en del år siden) læste på et universitet i Montreal, blev min professor i USA-studier spurgt, om det var ok, at vi brugte Jon Stewart from reference i vores opgaver. Efter en god del grin fra de studerende - og professor Dodds - blev der svaret nej. Men ikke før, at professoren fik udtrykt stor begejstring for den amerikanske komiker og vært af det "falske nyhedsprogram" The Daily Show (som kan ses på DR2). Det var dengang (og er det vist stadig), den primære nyhedskilde for amerikanere mellem 15 og 24 år. </p> <p>Hvorfor er det så, at de unge amerikanere følger mere med i falske nyheder end de ægte? Ifølge det her indslag, er det fordi de amerikanske journalister ikke længere leverer det, de bør. Troværdige og uafhængige nyheder. Et par af mine venner, som skriver en mediekritisk blog, har fundet indslaget. Se det her: <a href="http://goodpressbadpress.blogspot.com/2010/03/journalister-har-glemt-deres-vigtigste.html">http://goodpressbadpress.blogspot.com/2010/03/journalister-har-glemt-deres-vigtigste.html</a></p> <p>Personligt elsker jeg The Daily Show, men synes det er skræmmende, hvis Jon Stewart vitterligt er Walter Kronkites arvtager. Og synes, det er endnu mere skræmmende, hvis Danmark er på vej i samme retning som USA.</p> <p> </p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Monday 08.03.</h1> <p>Stine — Mon, 08 Mar 2010 17:15:00 GMT</p> <p>I have landed after a whirlwind of a weekend.</p> <p>The new volunteers arrived on Friday. Saturday was the 6th of March, which is Ghana's liberation day, so we went to see the march, wave a flag about and eat some ice cream. A lot like the 17th May.</p> <p>In the evening, we tagged along to a funeral held by our neighbours, and danced ourselves to sleep.</p> <p>Sunday was spent at another funeral, but one to which we had been formally invited. That meant that fed us coke, rice balls and jollof rice, and we were thinking that we couldn't believe that this is the poorest region in Ghana.</p> <p><span style="font-size:8pt;font-family:'Verdana','sans-serif';">A word of advice, though: Don't eat any food at a funeral.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-size:8pt;font-family:'Verdana','sans-serif';">The owner of the Sand Gardens Hotel, where we spent our first night in Bolga, was done in a couple of years back because somebody had poisoned his dish with the stomach acid of a crocodile. The neat thing about the stomach acid of a crocodile is that it is untraceable. You cannot test for it.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-size:8pt;font-family:'Verdana','sans-serif';"></span><span style="font-size:8pt;font-family:'Verdana','sans-serif';">The reason was a dispute between the said owner and the family of his former wife, whom he had left for a younger woman. Classic.</span></p> <p><span style="font-size:8pt;font-family:'Verdana','sans-serif';"> <p class="MsoNormal"><span style="font-size:8pt;font-family:'Verdana','sans-serif';">It could only happen in the Heart of Darkness.</span></p> </span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-size:8pt;font-family:'Verdana','sans-serif';">Our boss never eats anything he is given at a funeral. Of course, he has more enemies than we do, but it is nevertheless a hazard. When I say I have landed, I mean, of course, that I have landed with a solid sprout of diarrhea. </span></p> <p> <p> <p> </p> <p>And now, some honesty in the age of flattery:</p> <p>“Do you still have problems carrying the water?”</p> <p>A well meaning insult by a friendly local. My wings are too short for the buckets, so cut me some slack, for Heaven’s sake!</p> <p>Our neighbours are not afraid to offer honest criticism.</p> <p>“Stine is fat, like Naomi. Anne is normal like Abigail.”</p> <p>At least it’s not just me who’s the butt of the joke.</p> </p> </p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Det er aaaaaaalt for varmt...</h1> <p>Vivian Holt - South Africa — Mon, 08 Mar 2010 15:10:00 GMT</p> <p>I dag er der lige godt 40 grader........ - det er n;sten ikke til at b;re.......</p> <p>Jeg er fuldst;ndig groggy........ personalet paa drengehjemmet er noget bekymret, for de kan se, at jeg "lider"...</p> <p>I dag spurgte een af drengene om, hvorfor jeg saa saa m;rkelig ud - jeg provede at forklare ham, at jeg kan have sv;rt ved at klare varmen (han kom hjem i sin skoleuniform: kn;stromper, sorte sko, kn;lange shorts, t-shirt, skjorte og en sort strik-troje.....!)</p> <p>Jeg vil dog lige tilfoje, at flere af de indfodte <span style="text-decoration:underline;">ogsaa</span> synes, at det er varmt - for varmt. </p> <p>Her i internet-cafe`en sidder jeg paa 1. sal - lige under taget - hvor der er i alt 11 pc-er som er t;ndt - jeg har ikke engang lyst til at vide, hvor varmt her er......</p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Starten paa eventyret</h1> <p>Helege — Mon, 08 Mar 2010 10:31:00 GMT</p> <p>Fra mit lille hjoerne paa internetcafeen i vores naboby sidder jeg og kigger ud paa gadelivet i Colva. Det er svaert at beskriver hvor anderledes det hele er hernede i forhold til derhjemme, saa den forbipaserende krumboejede men meget farverige dame, de tre unge drenge paa motyorcykel, den hellige ko der lunter rundt i gaderne samt de larmende og stoejende overproppede naermest forhistoriske, busser der passere i hver sin fart, er min inspiration.</p> <p><strong>Min lille by</strong> <br />De foerste varme dage hernede i Majorda , Goa, er vel overstaaede og jeg er saa smaat ved at finde mig lidt tilrette selvom heden goewr det svaert at foele sig helt tilpas. Mit hjem de naeste fire uger er den lille by Majorda. Her kender hele lokal befolkningen de hvide unge fra Idex Campen og man bliver for det meste altid moedt med et smil eller et dyt og "Hello". Der er saa godt som ingenting i "byen" men hvis man virkelig gaar paa jagt kan man vaere heldig at finde smaa guldminer inde bag forhaengne. En groentsagsbod, en cykelsmed, to barbarshops, en "kiosk" og nogle "mande"barer kan man finde uden at man skal goere sig de store anstrengelser. Er man rigitg heldig er der soerme ogsaa et posthus og et supermarked med vestlige maerker der har aabent ind imellem. Vi er dog saa heldige at have togskinner der loeber lige midt i byen, og har derfor meget meget ofte glaeden af lange "duuuuuuuuuuuuuuuuut" fra de mange forbi passerede tog. (og her er der doegndrift paa togskinnerne saa den dejlige beroligende lyd er der ogsaa at lulle mig i seng om aftenen) </p> <p><strong>Velkomsten i lejreren var meget fornem</strong>, hvor vi alle fik en roed plet i panden med ris og en lille gul blomst af vores ene laere Sushila.<br /> I campen har vi yderst fornemme forhold med bad og et RIGTIGT toilet (man skal bare lige huske at papiret jo skal i sin egen spand som man selv toemmer!) paa de smaa vaerelser med to koejesenge, to hylder og fire smaaaflaaste rum til vaerdigenstande. dette er meget fine forhold for Indien og vi har endda Intenet i lejeren. Tilgengaeld har alting sine begraensninger:) Internettet er saa taet paa ikke eksisterende som muligt, det er tit ikke noget stroem og efter en lang varm dag paa stranden igaar hvor alle var klistrede, fedtede og traette kom vi hjem til tommer vandhaner da vores vandbeholdning var sluppet op. to timer maatte der ventes foer vi kunne komme paa toilettet og i bad. Det skal man lige vende sig til naar man kommer mfra luksus i danmark :)<br /><strong>Maden</strong> i lejeren bliver lavet af 5 drenge fra Nord Indien og er derfor meget traditionel kost. Efter en times yoga med vores Master Ji ude under baldakinerne bestaar morgenbuffetet klokken otte af fladbroed, te og smaa bananer. Efter formiddagens undervisning i enten Hinhi, Indisk kultur eller fatigdom og kampagenplanlaegning faar vi frokost ude paa den overdaekkede "teresse". Her er ris hovedindgrediensen sammen med mange staerke krydderier.Det er jeg ved at vende mig til men manner en rugbroed med ost, enn humpel agurk og koldt vand ville goere undervaerker i den stegende middags hede. Undervisningen forsaetter til fire-tiden hvorefter der er afslapning og aftensmad der tit minder om frokost varianten bare med en kaal salat. Maden smager altid fantastisk og er en stor oplevelse i sig selv hvor mange graenser bliver overskredet. </p> <p><strong>1. weekend</strong> var vi i Margao med bus. Det var en rigitg begivenhedsrig tur i den gamleblikspand der var tapet i loftet for at holde vandet ude under monsoonen. her kom vi helt taet paa de andre passagere som var meget nysgerrige. Bussen koerte med speederen i bund og indisk musik i hoejtalerne og skulle man af piftede man bare for busstoppesteder er der vist ikke noget der hedder i Indien. Margao er en lille storby. her var meget trafikog det at krydse vejen ville derhjemme blive sett som et selvmordsoenske men her gaar man bare og haaber paa det bedste. (<em>Bare rolig Mor jeg passer paa mig selv!!!) <br /></em>Margao gav os et indblik i mange Inderes hverdag hvor tiggeri er deres eneste maade hvorpaa de kan tjene penge. Bedende underernaerede boern fra slumen stirrede os lige i oejnene og bad om hjalp til at stille sultet. Meget hjerteskaerende! Det er derfor rart at vide at man ikke bare er her som dum turist men at man om kort tid selv kan hjaelpe andre boern som lider samme skaebne. </p> <p>Mange har gaaet forbi mit vinduet imens jeg har beskrevet foeste del af min vidunderlige rejse for jer og jeg maa forlade den koelige internetcafe og ud i varmen igen snart og op paa min rustene og knirkende gamle cykel for at naa hjem til aftensmad i lejeren. <br />Varme hilsner fra en lidt solskoldet lyshaaret pige efter hun var paa stranden igaar :)</p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Er ligestilling røget ud som prioritet i dansk udviklingsbistand?</h1> <p>Trine Pertou Mach — Mon, 08 Mar 2010 06:12:00 GMT</p> <p><span><strong>Kvindernes Internationale Kampdag – 8.marts</strong></span></p> <p> </p> <p><span>Der er sket meget siden Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i København. Sigtet dengang var internationalt og dengang, som nu, var der systematisk forskel på mænds og kvinders mulighed for at nyde de grundlæggende menneskerettigheder – politiske og civile, såvel som sociale og økonomiske. </span></p> <p><span>Det er desværre alt for trivielt at konstatere, at der her til lands fortsat er markant uligeløn til trods for lovgivning om ligeløn. At der er markant ulighed i reel adgang til magtens tinder. At der er vedholdende og omfattende udøvelse af vold mod kvinder. Og så videre.  </span></p> <p><span>Hvad der imidlertid især ligger mig på sinde i år, hvor vi ’fejrer’ 100-året for den internationale kvindedag er Danmarks engagement i fremme af udvikling, demokrati, menneskerettigheder og bekæmpelse af fattigdom. Ikke bare fordi indstiftelsen fandt sted i Danmark. Eller fordi jeg tilfældigvis selv er kvinde. Eller fordi jeg mindre tilfældigt er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.  Men fordi vi netop har haft en ministerrokade, der på Udviklingsministerposten har givet os en ny og traditionelt ganske synlig politiker, nemlig Søren Pind, der udmærker sig ved at være særdeles fremme i skoene. Også når det gælder fokus på menneskerettigheder. Og fordi strategien for dansk udviklingsbistand i disse måneder er under revision – godt nok uden større inddragelse af ngo’erne.  </span></p> <p><span>I den strategi – i hvert fald det udkast, der er kommet offentligheden for øje mod ministeriets vilje – fremgår det, at der er fem politiske prioriteter: 1) Demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse, 2)Ligestilling og kvinders muligheder, 3) Sikkerhed og udvikling 4) Vækst og beskæftigelse og 5) Miljø, energi og klima.  </span></p> <p><span>Men til min helt store undren, så læser jeg i den </span><span><a href="http://www.stm.dk/Index/mainstart.asp/publikationer/arbprog_10/Danmark%202020_viden_vaekst_velstand_velfaerd_web.pdf" title="Danmark 2020" target="_blank">nysammensatte regerings store plan</a></span><span>, der blev offentliggjort i kølvandet på rokaden, at den udviklingspolitiske strategi vil “stille(t) skarpt på vækst og beskæftigelse; miljø, energi og klima; sikkerhed og udvikling samt demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse”.  Man skal ikke være ekspert i ugebladenes ’”find 5 fejl” for straks at se, hvor forskellen er. </span></p> <p><span>Og jeg er ét stort spørgsmålstegn. Sagen er, at kvinders rettigheder og ligestilling i en årrække har været blandt de politiske hovedprioriteter i dansk bistand. Der er udbredt enighed om, at det kun er ved at fokusere både på menneskerettigheder og demokrati generelt og kvinders rettigheder og ligestilling specifikt, at der for alvor flyttes hegnspæle og skabes forandring til det bedre.  </span></p> <p><span>Selv hvis man ikke vil forholde sig til det ligestillingsmæssige, så er det kendt viden, at når der ydes særlig støtte til kvinder, så giver hun hovedparten videre til sine børn og til sit lokalsamfund. Hun investerer med andre ord i fremtiden – hun bidrager i høj grad til at skabe vækst. Sådan helt lavpraktisk: Hvis det med fattigdomsbekæmpelse menes alvorligt, så er man sådan set nødt til at have kvinderne i fokus, ellers bliver det ganske meget mere op ad bakke (og indsatsen for øget adgang til uddannelse, sundhed osv.). Kvinder er nøglen til fremtiden – og hvis det ikke er i fokus, så bliver det altså endnu sværere med resten af den indsats.  </span></p> <p><span>Det er yderst ironisk, at det netop er i 100-året for kvindernes internationale kampdag. Også fordi det fandt sted i København på en i sagens natur international begivenhed, hvor det at se ud over egne grænser – og begrænsninger – var fuldstændig centralt. Der er ikke reel ligestilling nogen som helst steder i hele verden og slet ikke i verdens fattigste lande. Det var jo netop fordi, der blev sat særlig fokus på kvinders ret til også at deltage i det politiske liv og til at stemme, at dén kamp kunne føres, og at der blev flyttet tilstrækkelig mange holdninger.  </span></p> <p><span>Hvis man ellers gider se lidt på statistikken og anden form for fakta, så vil man vide, at de fattigste og mest udsatte blandt verdens fattige og udsatte – i særlig grad er kvinder. Det er kvinder, der ligger dårligst, når det kommer til uddannelse og sundhed. Ja, det er jo eksempelvis derfor at FN’s 2015 mål inkluderer kønsaspektet både som selvstændige mål og i målet om bl.a. uddannelse.  </span></p> <p><span>Nu skal man naturligvis huske, at et regeringsgrundlag ikke kan rumme alt – og jeg håber, at det er en fejl. Men det er temmelig iøjnefaldende, at kvinders rettigheder ikke står som en prioritet – og det store spørgsmål er, om dét indsatsområde er blevet skåret ud, fordi det kun var den just afgåede minister Ulla Tørnæs, der kunne se nødvendigheden – og ikke regeringen?  </span></p> <p><span>Så kære nye minister for udvikling: Svar udbedes. Er rettigheder og ligestilling for halvdelen af verdens befolkning ikke længere på mode i ministerkredse. Eller hvad sker der?</span> </p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Kenya in real life!</h1> <p>Trojh — Sun, 07 Mar 2010 18:44:00 GMT</p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;"><strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;">Fredag 05.03.2010 Mathias Hjorts fødselsdag! 14 år! Hurra! :)</span></strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"> </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">I dag havde vi historie på programmet. Det var meget spændende at høre om kolonialiseringen fra afrikansk hånd. Og vi fik også at vide, at der er 42 stammer i Kenya, som alle udspringer af 3 hovedgrupper: Bantu, Nilotes og Cushites. Den største stamme er Bantu-stammen Kikuyu, som også er dem, der har præsidentembedet i øjeblikket – og vist har haft det siden de blev selvstændige (1963). </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Bagefter teori, tog vi ud for at besøge en stamme fra hver hovedgruppe. Kikuya (B), Trukana (N) og Somali (C). </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;"><strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;">Kikuyu</span></strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"> var de rigeste, de er landmænd og havde afgrøder. De havde endda lidt tomater som de kunne sælge til ”the lorry-people” altså dem der kører i lastbiler, og som så tager tomaterne med til Mombassa (!!!) og sælger dem der (jeg er lidt i tvivl om det kan være rigtigt at det er Mombassa, eftersom det er så langt væk). Her havde de også råd til at give nogle af børnene en uddannelse. Den ene pige, Faith, havde lige fuldført sin form 4 og tænkte i at tage videre på college (men det er meget dyrt). I familien her, var der en lille dreng, der var sindssygt bange for os hvide, og han havde lukkede øjne under hele vores besøg. Til gengæld var der den sejeste, 76-årrige, bedstemor! (jeg håber på at få et billede ind af hende). </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;"><strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;">Trukana</span></strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"> var meget fattige! Deres ”huse”/hytter var lavet af skrald!! De var vel ca. 2 meter i diameter, og der boede de så ca. 5 mennesker – altså i én hytte! Selvom Trukana-stammen traditionelt var dyreholdere, havde de ikke rigtigt nogen dyr – de havde ikke råd. I deres landsby var der 5 hytter, og de boede ca. 23. 5 mænd, 4 kvinder og 14 børn. Det var lidt hårdt at høre deres historie og se deres landsby. De havde også en kirke. Den var lavet af bølge-blik-tags-noget, og var 4 gange så stor som en hytte. Indbyggerne kunne ikke komme ind i kirken, for det er ”en mand langt væk” der har nøglen. </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;"><strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;">Somali</span></strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;">-stammen var de ultimativt fattigste. Det var heller ikke en hel stamme. Det var kun en enkelt familie vi besøgte. Faktisk kun to gamle mennesker. Cushite'erne (som Somali er en del af) er de eneste muslimer, resten er kristne. Oprindeligt kommer Somali-folkene fra Østkenya, der hvor Kenya grænser op til Somalia, men disse to er rejst som en slags job-nomader. De er ikke særligt vellidt af de andre stammer i dette område (hvor vi er), og derfor er de meget alene om at overleve, og må modtage mad fra staten. Det skulle komme hver måned, men kommer kun nogle gange, og de stakkels gamle mennesker, bliver skubbet ud af køen af de yngre, og får derfor sjældent ret meget af maden. </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;">I går var også dagen, hvor vi om aftenen meldte os til de ture, vi gerne vil på. Det har resulteret i, at jeg denne søndag skal på 2 timers kamelsafari. D. 13-15. skal jeg 3 dage på safari i Samburu. D. 20. skal jeg på en 1 dags tur på Mount Kenya, fordi det regne så meget, at man bør være meget øvet, før man tager hele turen. </span><span style="font-family:Georgia;">Spændende! </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;"><span style="font-size:small;"> </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;"><strong><span style="font-family:Georgia;">Lørdag 06.03.2010 </span></strong><span style="font-family:Georgia;"></span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">I dag var vi på Treasure Hunt i Nanyuki, hvor vi både skulle øve vores Swahili, og lære byen bedre at kende. Det var ret sjovt, vi var i grupper á 3. Jeg var i gruppe med Anne-Mette og Andreas . Og vi vandt!! Her til aften lavede vi socializing med Daraja-pigerne. Det var vildt sjovt! Vi lavede en konkurrence-leg, hvor vi blev delt op i 7 grupper med 10 i hver 2-3 MS'ere og resten var Daraja-piger fra både form1 og form2. En af dem, jeg var i gruppe med, Teddy, sad med armene om mig imens der blev uddelt priser :) Hun er rigtigt sød, og det er fantastisk at blive accepteret så hurtigt. </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"> </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">PS Jeg haaber at faa fikset nogle billeder.</span></span></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>De første dage på platformen.</h1> <p>Trojh — Sun, 07 Mar 2010 18:41:00 GMT</p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Hey Folkens! <br />Saa kom der endelig internet! Saa her er blogging for en hel del dage! </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Enjoy! (og undskyld det er saa langt, men der er saa meget, og det er ikke engang det hele, der er med her!) </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"> </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"></span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;"><strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;">Onsdag 03.03.2010 </span></strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"></span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Endelig er vi ankommet til platformen. Her er meget Afrika-agtigt. Og der er faktisk rimeligt grønt, og det er ret vildt, for der har kun været regn i 5 dage, og inden det, var det fuldstændigt tørt. Turen hertil, var relativt strabadserende. Flyveturen fra London til Nairobi var lang, men desværre var det ikke alle der fik sovet, for der var nogle ubehagelige nakkestøtter på sæderne. Så mange var meget trætte da vi ankom til Nairobi lufthavn kl. ca. 6 lokal tid (altså ca. 4 dansk tid). Herfra skulle vi så med minibus til Platformen (afgang ca. 7.30). Vores bagage blev lagt i det mikroskobiske bagagerum samt spændt på taget, og så gik det ellers derudaf ”on a bumby ride”. Flere faldt i søvn i bussen, men vågnede når vi kom til er bump. For bump bliver først opdaget ret sent, og da farten er høj, må det naturligvis afføde en rimeligt hård sænkning af farten. Så hurra for køresygepiller. Inden platformen stoppede vi lige i Nanyuki (nærmeste by) for at købe sim-kort og taletid (at der så er opstået små-problemer, er så noget andet). </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Ved ankomst (ca. kl. 13) blev vi modtaget af de to MS-piger, Kirsten og Marie som gav en kort introduktion. Herefter var der frokost, og dette var første møde med den Kenyanske mad. Ikke værst: Bønner, kartofler og græskar sammen med noget grønt stads, der vist var en slags spinat. Efter mad var der afslapning, som mange brugte til at pakke ud og få sovet lidt. Men inden vi sov oplevede vi lige regntiden. Det regnede sindssygt meget, ”cats and dogs” gange 60! Og Rikke og jeg badede i regnen med vores badetøj. Malte stillede tønder ud, så vi kunne samle vand – god klima-ånd! </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"> </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Platformen deler område med en pigeskole, Daraja, og eftermiddagen blev brugt på en lille rundvisning på campus. Vi blev delt i grupper: 3 danskere og 3 piger fra Daraja. Det var spændende at høre om skolen og pigernes forhold til fagene og skolen. De er meget glade for at gå der, da de ikke ville kunne gå i secondary school ellers. De er lige nu 52, for der kom i sidste uge 26 nye piger (form 1, svarende til 9. klasse). De har ansøgt om at få lov at gå på skolen, og er blevet udvalgt mellem over 100 ansøgere. </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Om aftenen hyggede vi, volontørerne, med at spille spil – der er nemlig rigtigt mange spil og andet underholdning , som folk har haft med gennem tiden. </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"> </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;"><strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;">Torsdag 04.03.2010 – Første dag i skole - Swahili</span></strong><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"> </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Efter morgenmad (en slags vælling med vanilje plus brød og saltet plantemargarine) var der mere introduktion og den ene af grundlæggerne af skolen, Jenny, kom og fortalte om skolen. I dag er også dagen, hvor vi havde vores første Swahili-time! Det var både meget svært og meget spændende. Vores lærer, Jessie (en 59-årig mand fra Kukuyu-stammen, som ligner en paa 49, max!!), er hyggelig og rar, og han fortalte mange spændende ting om sprogets oprindelse og anvendelse. Nogle af de ting vi lærte at sige er: </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Jambo = hej eller goddag </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Asante = tak Pole = Undskyld </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Uma = gaffel</span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Kikombe = kop </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Sahani = tallerken </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Og så lærte vi udtale af bogstaverne og vi lærte også tallene. </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Efter skole gik vi en tur, fordi vi havde hørt, der skulle være en lille kiosk i nærheden, men vi kunne ikke finde det, og gik hjem – det trak også op til regn (det viste sig senere, at den lå bare 20 meter længere ude af vejen...). </span></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:21.6pt;" class="MsoNormal"><span style="font-family:Georgia;mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;">Nu regner det – dog ikke så meget som i går, og vi sidder og læser og spiller spil. </span></span></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Mad, diarre og doed</h1> <p>Astrid — Sun, 07 Mar 2010 14:06:00 GMT</p> <p>Ja nu er det en uge og lidt mere siden sidste updat, og wauv, hvor er der sket meget her i det asiatiske. Foerst og fremmest vil jeg sige at jeg taenker rigtig meget paa jer dehjemme og savner jer monster meget. I er min styrke og at ses med jer naar jeg kommer hjem igen, goer det lettere at vide at rejsen snart er overstaaet. Ja, jeg skrev snart. For her flyver tiden forbi, eller glider som en oern, helt ubemarket og enormt hurtigt. Hvis jeg skrev at tiden gik hurtigt i Goa- og et gjorde den- er det ikke til at sammenligne hvor hurtigt den gaar her. Man nok om min tidsfornemmelse, I har jo ventet laenge paa et up-date herfra. </p> <p>JEg efterlod jer sidst, da vi var paa vej til skoenne Gokarna. Rekha, vores friske underviser var en god hjaelp at have med paa det kaotiske tog. Det var umuligt at finde det rigtige tog- for ikke at glemme de rigtige kupeer. Naar man spoerger en inder om noget vil de gerne vaere venlige, det er til tider temmelig misforsaaet. Saa naar vi spurgte om vi var det rigtige sted, fik vi en headwickle, hvilket er en hovedbevaegelse der kan betyde, hvad som helst. Men endelig fandt vi vejen til Gokarna og selve togturen var storartet. Da vi ankom skulle vi med taxa videre til Kudle beach, desvaerre forstod den driver vi koerte med ikke saa eget, saa vi endte paa en anden strand og maatte bumle fra Ohm til Kudle beach i en lille Rickshaw, mens de andre skaffede os et hotel- lidt smarte var vi da. </p> <p>Hotellet var 5 stjernet luksus. kaempe vaerelser i smukke lerhytter (uden en doer der kan laases indefra), med dertilhoerene jordforhoejninger, og et tyndt taeppe at sove paa, og den unoedvendige luksus af et myggenet. I et af vaerelserne, var der ovenikoebet en tilhoerende hoene paa jordforhoejningen og en anden var udstyret med myrer. Lys var der ikke noget af og toilettet var et af de berygtede huller, som vi har laert meget bedre at kende efter ankomsten til Nepal. Hele hyttesystemet med jordhytter geder og hoens, mindede meget om en afrikansk landsby, og jeg maa sige at jeg fandt det meget hyggeligt og romantisk, de andre var dog ikke helt enige med mig. Om natten blev der ikke sovet meget alligevel, saa jordhytterne var okay for en nat. JE noed i alt fald opholdet. </p> <p>Inden aftensmad var vi ude at bade i de enorme boelger, hvorefter vi loebetoerrede. Det var skoent. Paa cafeen, sad et hippiepar og lavede fri porno-opvisning til maden, det var meget granseoverskriende, men maden var laekker og til dessert trak Rekha nogle flasker rom op af tasken- det er kun i Goa man aabenlyst drikker alkohol i de mindre byer- saa alkoholen var smuglet dertil. Man kunne godt koebe paa restauranten, men det var meget i det skjulte, saa vi gik lidt paa rov, og fandt os nogle rom-pushere klangs starnden, hvorefter vi hyggede os og snakkkede til langt ud paa natten. </p> <p>Naeste morgen stod den paa Brunch paa det lokale German Bakery, det var rigtig laekkert og derefter tog vi en dukkert. Vi toerrede i solen, og blev meget roede- mange af os. Derfeter tog vi til en naerliggene by, og saa et Holioptog, det var foerst dagen efter selve festivalen tog fart og der blev kastet med farver, hvilket jeg tragisk nok ikke fik oplevet. I byen blev vi omringet af indere der og billeder af os, filmede og stirrede. de havde ingen haemninger, det lyder maaske vildt, men vi var pludselig omgivet af ca. 200 indere og blev interviewet til tv. mange havde aldrig set vesterlandinge foer. dert var en rigtig ubehagelig og voldsom oplevelse. jeg begyndte at grine, fordi jeg var saa utryg. Sarah- en af pigerne fik det endda skidt, saa vi fik kaempet os ud af masserne og saa gik turen ellers hjemad med tog, hvor vi koerte i sovekupe. </p> <p>Hele dagen havde jeg haft det skidt, og vaeret underligt fjern. Det accelererede da jeg kom hjem til campen. Johanne og jeg gik tidligt i seng. men jeg kunne ikke sove, efter to gange pa toilettet med ubehagelige opkkastanfald, besluttede jeg mig til at jeg havde det godt nok til at sove- det naeste er ikke for sarte sjaele- for jeg havde det ikke bedre, og jeg vaagnede ved at jeg kunne maerke det resterende indhold i min mave komme op igen, og jeg naaede slet ikke toilettet. Saa der stod jeg helt fortabt og kunne intet goere, og de andre piger begyndte at spoerge, hvad der skete. Det gik ikke op for Maria, hvad der skete, saa hun blev rigtig sur. hvorefter Johanne satte hende paa plads med saetningen: "Astrid har det altsaa daarligt". jeg fik hjaelp til at goere rent og Sigrid hentede en spand, som jeg maatte sove med resten af natten og naeste dag tilbragte jeg i sengen. Ingen Holi, ingen afskeds dag kun sygdom. </p> <p>Heldigvis blev det ligesaastille bedre, efter vi ankom her til Kathmandu. Her er alle rigtig soede. Vi har laert en del Nepali og spiser meget Daalbad morgen og aften. Nej maden er ikke en succes. Hvilket foerer tilbage til overskriften. De stoerste samtaleemne her har vaeret Mad, hvilket vi savner- maden her er meget ensformig, og vi snakker om alt vi har lyst til naar vi kommer hjem. Det goer vi hele tiden. Derudover er diarre et stort samtaleemne, selvom ingen af os har haft det - paastaar vi i hvert fald haardnakket. Det sidste er doeden, da soede Amalie, som jeg rejser med har en slem hose, noget bronkitis- hvilket hurtigt blev udnaevnt til at vaere sars, pest eller i hvertfald doedeligt. Vi snakker ogsaa meget om Tobias's doed, da han er bestemttil at hoppe foerst i elastiskspring- hvis han doer hopper vi andre ikke, og der er allerede vaeddet om hans doed. Disse samtaleemner lyder muligvis ikke videre muntre, men jeg kan forsikre at stemningen er hoej. Vi kommer desvaerre foerst ud paa vores placering paa onsdag, paa grund af Amalies sygdom og ferie paa skolen. Vi starter med en maaned paa boernehjem. Men saa faar vi jo proevet noget forskelligt. </p> <p>Vi har ogsaa vaeret uden for byen og set en workcamp, hvor volontoerer er ved at lave brandtaeppe i skoven, det var en smuk vandretur op i bakkerne. Herfra kunne vi se Himalyabjergene det var enormt smukt, virkelig skoent. maden der, var frisk og laekker og vi moedte et par japanske volontoerer, de var samddersoede. Nu er jeg oem i musklerne, her er moerkt og vi vil tilbage til basen- bare mig og Amalie, som er alene tilbage og slappe af og drikke noget sort te- hvilket Amalie ser meget frem til, for jeg er herrelangsom :) . Jeg har det i oevrigt rigtig godt igen, ingen grund til bekymring, heller ikke for Amalie der er kommet paa antibiotika.</p> <p> </p> <p>Vi skrives ved, men her i Nepal er der ikke stroem saerlig mange timer om dagen paa grund af korruption, saa der gaar nok lidt tid imellem! Take care</p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Ups, Nakasongola - Ikke Nakasogola</h1> <p>Kohl — Sat, 06 Mar 2010 14:05:00 GMT</p> <p>Godavs folkens, undskyld den lange ventetid. Der er sket alt for meget til at jeg kan fortaelle om det her, men jeg vil da forsoege mig med et par highlights.</p> <p>I den sidste uge paa Daraja lavede vi som altid en masse, vi var bl.a. ude og se en stor farm ved navn agriFRESH. Det var meget fedt at se en mzungu farm og hvordan det hang sammen, hvordan de stoettede lokalsamfundet og ikke mindst hvor meget det handlede om profit. Det blev lidt langt i spyttet da vi blev vist rundt i lagerhuset hvor hver en lille himstregims skulle forklares. 3 af os drenge har fra dag 1 lavet en lille pagt onm ikke at barbere vores skaeg under opholdet, hvilket betoed, at vi skulle have nogle m-m-m-monsterirriterende skaegnet paa, i hvert fald to af os: Guiden tog et hurtigt kig paa Oscar hvorefter han sagde 'you're okay' og gik videre.</p> <p><i>Mest ubehagelige hovedbeklaedning nogensinde.</i></p> <p></p> <p>Vi moedte ogsaa nogle lokale unge som vi fik nogle gode snakke med. Den mest fremtraedende heriblandt var en boda-boda koerer ved navn Cowboy/ScoobyDoo. Han var en skaeg type saa vi inviterede ham paa et slag pool. Det blev dog ikke til mere end et spil da dagen var lidt presset. Et par af pigerne fik ogsaa en tur paa motorcyklen hvor han skruede helt op for smigeren.</p> <p><i>Pink heldragt, knaebeskyttere og halstoerklaede, nu ved jeg hvad jeg skal ha paa paa Roskilde.</i></p> <p> </p> <p></p> <p>Fredag brugte vi paa at evaluere, men midt under evalueringen begyndte det at staa ned i laartykke straaler. Det havde ikke regnet saa meget siden oktober, saa jeg foelte at det maatte fejres med en terapeutisk regndans, imens de andre stod og saa maabende til da jeg paa 45 sekunder blev fuldstaendig gennembloedt. Loerdag sagde vi farvel til alle. Det var lidt underligt, isaer fordi et par af grundlaeggernes venner, der var journalister, var paa besoeg. De filmede alt hvad vi gjorde den dag, hvilket egentlig var lidt smaairriterende, isaer naar et kamera paa stoerelse med Mount Kenya panorerer ens skridt.</p> <p>Loerdag, soendag, mandag og noget af tirsdagen forloeb i Nairobi med alskens sjov og spas. Foerste aften var vi paa Steve's Steakhouse der laa lidt uden for byen. Jonathan havde anbefalet det, da det blev lavet om til en natklub den aften. Vi havde det mega skaegt, vi dansede og teede os og jeg fik mig en god snak med Jonathan. Soendag sov vi rusen ud og saa tog Jonatan, Jonathan, Oscar og jeg foerst paa en laekker restaurent og derefter paa casino. Jeg endte med et underskud paa 1200 shilling, hvilket er cirka 85 kroner, saa det var til at overkomme og imens vi spillede var der gratis drikkevarer og mad. Mandag og tirsdag gik med indkoeb og farvel til de der ikke skulle til Uganda. Det var underligt at sige farvel til de folk man har laert saa godt at kende, jeg foelte mig for foerste gang rigtig langt hjemmefra. Soendag og mandag nat sov jeg hos Jonathans kaereste Michons familie i deres kaempe hus. Det var rart med lidt luksus, selvom jeg ikke var der saa meget og egentlig kun fik snakket med Michons mor. Det var ogsaa meget fedt at se den anden side af Kenya, det gav en et rigtig godt billede af hvorfor der er normale priser og mzungu priser.</p> <p>Tirsdag floej vi den korte tur til Entebbe hvor vi ogsaa overnattede, fra nu af bliver alle overnatninger med myggenet, ikke det mest behagelige at sove med. Derefter tog vi til Jinja hvor vi skulle have noget undervisning. Tidligere havde det vaeret i Kampala, men storbyen er vildt stressende, saa de har rykket det ud til Jinja hvor der er lidt mere stille. Her moedtes vi ogsaa med de volontoerer der lige pt arbejder i Uganda, saa vi kunne hoere lidt om deres erfaringer. Vi er stadig sammen med dem, de er 6 - 2 drenge og 4 piger, og de er vildt flinke. Vi fik ogsaa noget mere at vide om vores placeringer: Oscar og jeg skal bo i Nakasongola, den stoerste by i distriktet af samme navn, og ikke i Nakasogola som vi foerst havde faaet at vide (Ivan havde glemt der var to n'er i nakasongola). Dette betyder dog ikke at det er en stor by, der er f.eks. kun 1 net cafe. Familien vi skal bo hos har et 'normal' house som vores super coole landekoordinator Ivan kalder det, altsaa et murstenshus, der dog ikke er helt faerdigbygget. Der er ikke elektricitet og kun vand uden for. Familien var da Ivan sidst ringede paa 2 personer, moderen og hendes ene soen, men det kan man ikke regne med, da familier i Uganda sagtens kan variere med cirka 10 personer fra uge til uge. Vi fik ogsaa at vide at vores arbejde hovedsageligt kommer til at dreje sig om computerundervisning for folk der aldrig har set en computer foer. Der bliver dog ogsaa noget paa en primary school, saa der er muligheder for variation, og det hele er meget fleksibelt, men alt det kan i hoere meget mere om naar jeg kommer ud til familien mandag.</p> <p>Igaar, fredag, var vi ude og river rafte paa nilen. Vi havde af mange faaet at vide, at det var noget af det fedeste, men selvom det var skaegt synes jeg ikke helt det levede op til forventningerne. Der var dog et sted hvor vi tog turen baglaens ned af et 3 meters vandfald (jeg sad bagerst) hvor forventningerne blev indfriet. En af grundende til skuffelsen var nok ogsaa at vi havde faaet at vide at det vildeste var at vaelte, men vi vaeltede ikke en eneste gang, selvom vores guide virkelig proevede. HAn var ellers super nice, en afrikaner paa 49 aar der hed Jeffrey. Vi sejlede forbi hans meget moderne hus der laa med udsigt over nilen, som han selv havde bygget. Turen varedce fra cirka kl 10 om morgenen til halv 6 og vi fik super laekker mad undervejs. Vi blev helt utroligt solskoldede selvom vi flere gange smurte os ind i et tykt lag solcreme, mine laar braender virkelig imens jeg skriver det her indlaeg. Til de der har hoert om rafting foer var der rapids helt op til klasse 5, dem var der vist 3 af og ogsaa 2 kategori 6, ogsaa kaldet ukategoriserede, men dem maatte man ikke tage i vores baad, saa vi undveg dem... Desvaerre. Nu krydser vi alle sammen fingre for, at vi ikke faar sneglefeber efter vi har slugt halvdelen af vandet i nilen.</p> <p><i>Billede fra nilen, dog ikke rafting - det havde nok vaeret livsfarligt i den baad.</i></p> <p></p> <p>I dag er vi taget til Nairobi hvor vi skal vaere indtil mandag. der tager Oscar og jeg som de foerste ud til vores familie. Vi er mega spaendte!! Jeg haaber jeg kan opdatere bloggen lidt oftere naar jeg er derude, vi burde i hvert fald have en del mere fritid, det har godt nok ogsaa vaaret hektisk paa det sidste.</p> <p>Held og lykke med foraaret derhjemme!</p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Africa is HOT!</h1> <p>Kallehauge — Sat, 06 Mar 2010 13:58:00 GMT</p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">JEG SVEDER! Den simple, men mest brugte saetning de seneste 5 dage. Naestefter kommer HER ER FEDT! For det er her virkelig. I Tirsdags landed Trine og jeg i Accra sammen med Anna og Annette, de to andre piger, der ogsaa skal vaere i Ghana. Vi tog hurtigt afsked, eftersom de skulle direkte til Koforidua i sydghana, hvor de skal bo, mens Trine og jeg skulle bo paa hotel en enkelt nat, for at rejse med bus til Bolga I nordghana dagen efter. Det var en virkelig flor tur, for Ghana er et utrolig frodigt land. Vi ankom kl. 3 om natten, og efter en halv times ventetid hentede Francis, vores chef og manegeren for Havilak, os, og vi blev koert paa hotel. Torsdag brugte vi paa at koere rundt I byen og koebe nogle smaating, madrasser, en lampe mm.. Selvom butikkerne laa meget taet, var det utrolig vigtigt at starte bilen hver evig eneste gang og koere de 20 meter. African style? Vi opdagede ogsaa hurtigt, at vi maa laere at leve med andre former for African style. Alting tager tid, der er ikke rigtig nogen plan og man tager en ting af gangen. Det er uden tvivl utrolig sundt, men det kraever taalmodighed at vaenne sig til det. </span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;"><strong>Lerhytte idyl</strong></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">I gaar aftes blev vi saa indlogeret hos vores familie, Anni, Aguu, deres 4 boern og alle deres slaegtninge. Vi bor I en lille landsby der hedder Dorungo, 3,5 km uden for Bolga. Her er vi indlogeret i et aegte traditionelt nordghanesisk compound, som er en samling lerhytter, der bogstaveligt talt sidder sammen. Vi har vores egen hytte, faktisk to rum, hvoraf det ene er en overdaekket veranda, og selve gaarden foran vores veranda er vist ogsaa vores. I den ene ende af den lille gaard er der et frirum mellen to mure, hvor vores bad er. Vandet henter vi i broenden ikke langt fra hytten, og saa bader vi ellers i en spand. Naar vi skal paa toilettet foregaar det under et trae lige undenfor hytten, hvorefter grisene fungerer som skraldemaend. Eftersom vi sulmia’er (Mzungu i <span style="mso-spacerun:yes;"> </span>Ghana) er utrolig spaendende, kan det vaere svaert at finde et fredeligt oejeblik til at traede af paa naturens vegne – i morges maatte Trine helt dropped et, fordi hun ikke lige havde mod paa det, naar en stor del af landsbyens boern stod som tilskuere. Heldigvis skal vi tilbringe meget tid paa kontoret, hvor der er traek og slip. Nok om de sanitaere forhold. Vores familie er rigtig soed, Anni og Aguu kan ikke tale engelsk, og vi proeve desperate at laere nogle simple Frafra vendinger (deres stammesprog). De to drenge fungerer som oversaettere, for laerer engelsk I skolen. Anni er vaever for Havilak, og gruppeleder for Dorungo vaeverne. </span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;"><strong>Havilak</strong></span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">Havilak er et kapitel for sig selv. Det er et firma som producerer og eksporterer Bolgabasket til skandinavien. De er anerkendt af Fair Trade Danmark, og har ogsaa ansoegt om at blive registreret hos det internationale Fair Trade system, men det er aabenbart utrolig beukratisk (big surprise?), og de er ikke blevet godkendt endnu. Firmaet bestaar af manager Francis, en lille hyggelig forretningsmand med stort F, Michael, som staar for regnskabet , og Forster, der er IT mand dog staar for hjemmesiden. Derudover er der nu to voluntoerer. Stine og Anne hedder de to piger, der har vaeret her de sidste 2,5 maaneds tid, og det er deres arbejde vi nu skal overtage. Stine kommer fra Norge, og Anne fra Randers (ja, det vrimler med folk, der kender faetter Anders! Anne har gaaet i din parallel klasse paa paderup). Der er en masse at tage fat i, men for soeren da, det virkelig ogsaa som en stor uoverskuelig mundfuld! Egentlig er det super fedt, at firmaet er saa smaat, for det virker som om Anne og Stine har haft rigtig meget indflydelse, hvilket vi selvfoelgelig ogsaa haaber paa at faa.</span></p> <p style="margin:0in 0in 10pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">Det var det for denne gang, nu vil Trine og jeg springe paa vores cykler og smutte tilbage til hytten, hvor der skal vaskes toej – noget vi vist ligesaa godt kan vaenne os til at goere ret ofte!</span></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Besoeg af praesident Omar al Bashir</h1> <p>Andrea Holst-Mjöbäck — Sat, 06 Mar 2010 08:04:00 GMT</p> <p><b style="mso-bidi-font-weight:normal;"><i style="mso-bidi-font-style:normal;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Vinkende og nysgerrige folk staar langs hele vejen fra Yeis lille lufthavn og ind til Freedom square i byens centrum. Man skulle tro, at politikeren som koerte forbi er en populaer mand som folk gerne ville se, men det er det bestemt ikke - det er Omar Al Bashir Sudans praesident – som er anklaget for krigsforbrydelse og kraenkelse af mennskerettighederne. Og lytter man godt efter hilsenerne siger folk ”Goddag – jeg vil ikke stemme paa dig”.</span></span></span></i></b></p> <p><b style="mso-bidi-font-weight:normal;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">I tirsdags var dagen, hvor Sudans praesident Omar Al Bashir skulle besoege Yei.</span></span></span></b></p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Selvom Bashir ikke lige er saerlig populaer her i Sydsudan, var en stor maengde mennesker alligevel samlede paa Freedom Square – byens store plads. Folk er nysgerrige, vil gerne se den mand de har hoert saa meget om og hoere, hvad han har at sige til dem.</span></span></span></p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Aja og jeg ville gerne op og opleve ham og havde lovet Camilla, som er udviklingsarbejder og vores kontaktperson i MS, at holde os lidt i udkanten af mennskemaengden. Da det var en begivenhed, hvor der kunne vaere en lille risiko for, at der kunne opstaa uroligheder.</span></span></span></p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Vi havde aftalt at foelges dertil sammen med Janne, som er informationsmedarbejder i MS. Hun skulle til Freedom Square sammen med nogle lokale journalister.</span></span></span></p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Det gaar imidlertid ikke saa godt med at holde vores loefte til Camilla. Naar vi foelges med journalisterne faar vi selvfoelgelig lov til at krydse gennem hele den forsamlede menneskemaengde og kommer op aller forrest, lige foran presidenten.</span></span></span></p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Da staar vi pludselig midt imellem maengden af mennsker og tribunen, hvor praesidenten sidder. Vi er fuldstaendigt omgivet af soldater med maskingevarer, som er der for at passe paa praesidenten. Mange agressive sikkerhedsfolk, som alle vil bestemme noget, taler i munden paa hinanden og spoerger efter vores pressekort. Mit hjerte banker pludselig en smule hurtigere end saedvaneligt, da vi staar der omgivet af vagter. Heldigvis har Janne aftalt med dem, at vi skulle med hende og faar dem til sidst ogsaa overbevist om, at det er ok. </span></span></span></p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Derefter er alt i den skoenneste orden og vi bliver endda placeret oppe paa tribunen, kun 10 stole fra praesidenten. Her sidder vi saa sammen med medlemmer af hans parti NPC og en masse soldater. Jeg tror aldrig i mit liv, at jeg har varet omgivet af saa mange maend med maskingevaerer foer. Der er soldater i sandfarvet carmuflage fra Nordsudan, moerkegroen carmouflage fra Sydsudan og praesidentens egne livvagter, som ikke baerer uniform, kun maskingevaer. </span></span></span></p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Det er altsa en underlig fornemmelse at blive placeret paa en tribune sammen med en mand, som jeg virkelig er uenig med og ikke bryder mig om, og alle hans stoetter ifort hvide kasketter. At vaere saa taet paa den mand, som er ansvarlig for menneskerettighedsbrud, krig og undertrykkelse, samt baerer et stort ansvar for folkemordet i Dafur. Haaber ikke, at vi bliver opfattet som hans stoetter som vi sidder der taet paa praesidenten.</span></span></span></p> <p><b style="mso-bidi-font-weight:normal;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">2 timers besoeg og 6 minutters tale</span></span></span></b></p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Praesident Al Bashir var i alt i Yei i to timer, hvoraf han brugte ca. halvanden time paa transport til og fra lufthavnen. I alt talte han til de mange forsamlede i knap 6 minutter. Han var fysisk meget udtryksfuld under sin tale, problemet var bare, at stort set ingen forstod, hvad han sagde. Da han holdt talen paa klassisk arabisk som kun ganske faa mennesker her i Yei forstaar. Folkemaengdens respons var heller ikke overvaeldende positiv.<b style="mso-bidi-font-weight:normal;"></b></span></span></span></p> <p class="MsoNormal" style="margin:0in 0in 0pt;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Efter Bashir havde forladt Freedom Square var SPLM, det ledende parti i Sydsudan, ogsaa lige ude og markere sig med en hel motorcykelkaravane med plakater for Salva Kiir Mayardit, som er deres praesidentkandidat.</span></span></span></p> <p class="MsoNormal" style="margin:0in 0in 0pt;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-family:Times New Roman;font-size:small;"> </span></span></p> <p class="MsoNormal" style="margin:0in 0in 0pt;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;">Dog jeg er meget imponeret over, hvor paent Omar Al Bashir blev modtaget i Yei, med interesse, men ogsaa med forbehold. Som folkene i vejkanten saa tydeligt viste med deres forbeholdne hilsen ”Goddag – vi vil ikke stemme paa dig”.</span></span></span></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Link til P4 radiointerview fra Sydsudan med Aja og Andrea</h1> <p>Andrea Holst-Mjöbäck — Sat, 06 Mar 2010 07:55:00 GMT</p> <p>Link til P4 radiointerview fra Sydsudan med Aja og Andrea Aja og jeg var i radioen paa P4 sidste soendag, hvor vi blev inteviewede af Torben Oelholm omkring demokratibussen og hvad vi laver her i Sydsudan. det her:</p> <p><a href="http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Weekend/2010/02/28143305.htm">http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Weekend/2010/02/28143305.htm</a></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>De dersens sultne børn i Afrika...</h1> <p>saraschluter — Fri, 05 Mar 2010 14:12:00 GMT</p> <p>Hejsa. Velkommen til. Alt det der. Bla. Bla. Bla. Og nu til bloggen: <br /><br />For nogle uger siden var jeg til fødselsdag, da en veninde pludselig sagde, ’Jeg ved jo faktisk ingenting om Afrika’ (citeret frit fra hukommelsen). Hun fortalte, at hun følte, hun bør interessere sig for Afrika, men at hun bare ikke gør det. Det affødte en større diskussion omkring bordet, hvor de fleste måtte erklære sig enige, og det kan jeg egentlig godt forstå. </p> <p>For det billede, der bliver præsenteret af Afrika og dele af Sydamerika og Asien i de danske og internationale medier er noget med ”de dersens sultne børn i Afrika”. Eller kvinden, der har fået kappet tre lemmer af, men nu har skabt sig en forretning og derfor kan ansætte tre andre kvinder og så deres børn kan nu få mad.</p> <p>Nu er det ikke fordi, de ikke er vigtige historier. Og jeg vil gerne lige understrege, at jeg synes, at MS og de andre gør et fantastisk stykke arbejde, ellers ville jeg ikke sidde her og knokle. <br />Men min pointe er, at der er så meget mere, som desværre sjældent bliver fortalt. I denne her blog vil jeg forsøge at give nogle andre input. Og nogle gange blot videreformidle en virkelig godt fortalt og interessant historier. </p> <p>For Afrika etc. er meget mere end udviklingsbistand (og så er Afrika ikke en ensartet masse – så jeg har allerede selv gjort mig skyldig i grove generaliseringer, rundstyk).</p> <p>Ideen til den her blog opstod, da jeg faldt over det her klip på den fantastiske hjemmeside Ted.com med den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. Her fortæller hun om faren ved ’den ene historie’ – når vi tror, at der kun er en sand fortælling. F.eks. at alle børn i Afrika er sultne og forarmede. Eller som dengang hun rejste til USA for at læse, og hendes værelseskammerat blev chokeret over, at hun talte godt engelsk (selvom engelsk er Nigerias officielle sprog) og at hun ved, hvordan man bruger et komfur. Se det, se det, se det. Jeg kan på ingen måde fortælle det bedre end hende selv (og vil samtidig lige reklamere for hendes bøger ’Purple Hibiscus, ’Under en halv gul sol’ og ’The Thing Around Your Neck’).</p> <p>Se indslaget her <a target="_self" href="http://www.ted.com/talks/lang/eng/chimamanda_adichie_the_danger_of_a_single_story.html">http://www.ted.com/talks/lang/eng/chimamanda_adichie_the_danger_of_a_single_story.html</a></p> <p>Jeg vil jævnligt opdatere bloggen her med mine skæve (og selvfølgelig geniale) betragtninger om medier, opfattelsen af udviklingslande, stereotyper, politisk korrekthed og en hel masse andre plusord. Uden jeres kommentarer og (geniale) betragtninger vil det blive umådeligt kedeligt. Så kom frisk.</p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>24 timers jernegymnastik- og nu rundtosset!</h1> <p>Lyng — Thu, 04 Mar 2010 20:04:00 GMT</p> <p>Jeg sidder nu med en kop te foran mig, mens jeg summer og fordøjer gårsdagens 24 timers intensive arbejde på, at kommme op med opfindsomme idéer til geniale events.</p> <p>Hele dagen i dag har vores brainstorm, feedback og endnu mere brainstorm kørt rundt og rundt i hovedet på mig, så jeg lige nu føler mig helt rundtosset. Mange idéer er kommet op, mange er skråttet igen, og nye dukket op. På én og samme gang føler jeg mig mere afklaret og endnu mere forvirret end jeg var før. Afklaret fordi vi har fået en masse god feedback, fået flere brikker til at falde på plads i planlægningen af kampagnen, så der så småt tegner sig et sammenhængende billede. Endnu mere forvirret, da vi endnu ikke har formået, at lave en tidslinje og strategi for vores fremtidige mål med event-holdet, hvorfor vi lige nu mest står med en masse løse idéer, som stadig mangler at blive bundet sammen. Frustration og rundtossethed er de følelser der umiddelbart rammer mig, mens mit hoved og mine erfaringer siger mig, at frustrationen, det grå univers mellem afklaring og forvirring, er en naturlige del af at komme videre. Ønsket om at komme ud over det grå univers, driver mig til at holde min tankestrøm igang. Hvad kan vi gøre for at få struktureret vores arbjede bedre? Hvordan kan vi samle trådene mellem vores løse idéer og de andres arbejdsstrategier? Måske kunne vi blive bedre til at inddrage de værktøjer vi har lært?....?.....?.......?.......? Mange spørgsmål bliver vendt i det lille hoved:)</p> <p>Ole bankede lige på mit køkkenvinddue, og kom ind til en kop kaffe. Vi har jo fundet ud af, at vi er naboer- Meget hyggeligt! Det var rart lige at snakke lidt om forløbet et par timer på afstand fra det. Tror jeg fik snakket mig frem til en lille smule afklaring midt i min rundtossede tankestrøm! Det er jeg vidst ret god til, når jeg først kommer i gang:) "bla bla bla bla- nåh ja! Det er jo sådan jeg har det, og dét her vi mangler at gøre!":) Hvor er jeg glad for at have fået positive og meget tolvmodige Ole som min nabo:) Hvor heldig har man lov til at være!</p> <p>Nu trænger min jerne til hvile.</p> <p>Godnat:)</p> <p> </p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Ramallah</h1> <p>Trine Vang Laumann — Thu, 04 Mar 2010 15:50:00 GMT</p> <p></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Ny Blog og så videre...</h1> <p>Michael Juul — Thu, 04 Mar 2010 15:30:00 GMT</p> <p>Så det var den første post på denne nye blog.</p> <p>Fårmålet med denne blog er, at jeg skal have mig et sted og skrive en rejsedagbog, under mit ophold i først Nepal og derefter i Vietnam, sammen med MS. </p> <p>Denne rejsedagbog er primert til min famillie og mine venner, men siden den ligger på nettet, er det jo også muligt at der er andre der læser den.</p> <p>Hvis du er en af disse, altså en person som jeg endnu ikke har mødt, så velkommen! Jeg håber du får noget ud af at læse hvad jeg skriver, men hvis du ikke gør, så synd, sådan er livet, og farvel igen.</p> <p>Med det ude af billedet, vil jeg endnu en gang sige velkommen til mine eventuelle læsere. Hvad der følger den næste tid vil være en ca. ugentlig rejsedagbog (har jeg ikke sagt det lidt meget ind til videre?), samt eventuelle rambelings fra min side, hvis der er et eller andet der slår mig.</p> <p>Turen starter med Nepal, og flyet går d. 30/03-10, hvorfra vi tager til Vietnam efter en måneds "platform".</p> <p>Så bloggen starter først omkring Torsdag d. 1/4. Håber du ser frem til det.</p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Billeder fra Vietnam fundet på nettet</h1> <p>Michael Juul — Thu, 04 Mar 2010 15:26:00 GMT</p> <p>Dette er billeder fra Vietnam som er blevet fundet på nettet.</p> <p>Siden jeg ikke selv har nogen billeder endnu, vil jeg derfor ligge dem op på denne blog, lidt for at vise hvad der muligvis kommer til at være her en gang i løbet af de næste par måneder.</p> <p> </p> <p></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>INTRO</h1> <p>Trine Vang Laumann — Thu, 04 Mar 2010 15:20:00 GMT</p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">DETTE ER EN BLOG..</span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">Godt nok havde jeg så sværget at jeg aldrig skulle skrive en blog, men de kloge mennesker sagde, at blog er en god idé. Særligt når man skal ud og chokeres af andre kulturer, der er langt væk, og meget anderledes. Så dette er en blog, og den er min, og det er overraskende, men egentlig helt okay. </span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;"> </span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">..OM MIN REJSE..</span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">Den 7. april 2010 rejser jeg til Vestbredden, for at arbejde som voluntør for Sharek Youth Forum. Jeg synes ikke det er skræmmende eller farligt (næsten), men finder derimod, at det er spændende og interessant. </span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">Grundkursus er jeg i skrivende stund 3 og en halv dag inde i, her i København hos MS. Spændende har det været, og vi er alle sammen rigtigt vokset som mennesker og er nu klar til at komme ud og møde den store verden, med alle dens udfordringer og kulturer (pas på chokket, det kan være voldsomt). </span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;"> </span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">..TIL RAMALLAH (det er en lang rejse)..</span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">Snart skal vi rejse, det er som sagt den 7. april, og det er for mit vedkommende ganske tidligt om morgenen. Først går turen til Wien, hvor jeg skal vente i en god time. Så går turen til Tel Aviv, og det er her løjerne starter. Her har instruktionerne fra MS været klare: at fortælle hele sandheden, det er en skidt idé. "Voluntør? Nejnej, ikke voluntør, bare turist, jeg vil gerne se Israel, jeg synes det er et spændende land, ja bestemt, og Jerusalem, jeg er jo kristen, og det er jo også en vigtig by for mig, og jeg har booket hotel og alt muligt, det er helt lagt fast, at det er Israel og Jerusalem og bestemt ikke, nej helt sikkert ikke Palæstina. Muslimer er ikke noget for mig, men stranden kan jeg lide, og turisattraktionerne. Og shalom."</span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;"> </span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Calibri;">Og så er det med sherut til Jerusalem, hu hej går det. Her kommer en anden dansk voluntør og henter mig, en fra Ramallah, hun kender det hele og har styr på alt.<span style="mso-spacerun:yes;"> </span><span style="mso-spacerun:yes;"> </span></span></span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;"> </span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">..PÅ VESTBREDDEN..</span></p> <p class="MsoNoSpacing" style="margin:0cm 0cm 0pt;"><span style="font-size:small;font-family:Calibri;">Og så er jeg der. Og hvad sker der så? Ja, det er jo ikke til at sige, men man kan i hvert fald sige, at det forhåbentlig bliver både spændende og interessant, og måske noget der kunne skrives gode blog-indlæg om. Ellers bliver det en dårlig blog, men én mere dårlig blog er nok heller ikke det der gør den store forskel. Under alle omstændigheder vil dem, der er familie og dem, der er venner formodentlig læse den, om den er god eller ej, sådan er det jo, man tager en interesse, når man er familie eller ven, det er hele idéen. Og så er der jo nogen der får glæde under alle omstændigheder.</span></p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Grundkursus, Hakuna Matata</h1> <p>Belma — Thu, 04 Mar 2010 15:20:00 GMT</p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:'Times New Roman';"> </span></span></span></span></span></p> <p><span style="font-size:small;"><span style="font-family:'Times New Roman';"> <p class="MsoNormal"><span style="font-family:'Segoe Print';font-size:10pt;mso-ansi-language:DA;">Kom godt og problemfrit til KBH mandag morgen… til trods for, at det sneede (endnu engang!), og jeg skulle op meget tidligere, end jeg plejer for at nå toget – der dog IKKE var forsinket. Top nice.<br /></span><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"><span style="font-family:'Segoe Print';font-size:10pt;mso-ansi-language:DA;">Efter noget morgenmad og et par liter kaffe gik vi stille og roligt i gang med grundkurset, der indtil videre har budt på en masse spændende tiltag. Vi har bl.a. beskæftiget os med kulturforståelse, konfliktløsning, sygdomme, projekt design og ikke mindst den generelle verdenssituation samt hvordan globale problemer såsom hungersnød, korruption, racekonflikter mv. kan løses – piece of cake. </span><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"><span style="font-family:'Segoe Print';font-size:10pt;mso-ansi-language:DA;">Må indrømme, at kurset har været meget lærerigt, og det er altid dejligt, at blive inspireret af andre. Især har det været godt, at få snakket med andre volontører, der har været i Palæstina… at høre om deres erfaringer og få gode tips til såvel rejsen som opholdet. Det er noget, jeg ikke ville have været foruden. Vil gerne af sted NU! </span></span></span></span></span></span></p> </span></span><span style="font-size:small;"> <p class="MsoNormal"> </p> </span></p> <p class="MsoNormal"> </p> <p> </p> <p class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"></span></span></span></p> <p class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"></span></span></span></p> <p class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><br /></span></span></span></span><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:'Segoe Print';font-size:10pt;mso-ansi-language:DA;"></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"> </span></span></p> <p class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"> </span></span></p> <p class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"> </span></span></p> <p class="MsoNormal"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:'Segoe Print';font-size:10pt;mso-ansi-language:DA;">Se hvor blå himlen er! <br /></span><span style="font-family:'Segoe Print';font-size:10pt;mso-ansi-language:DA;">– bare lidt nederen, at der er 8 m høj og 700 km lang mur, der skygger……!</span><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"> </span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p> </p> <p class="MsoNormal"> </p> <p> </p> <p class="MsoNormal"> </p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family:Vivaldi;"></span></p> <p class="MsoNormal"> </p> <p><span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"></span></span></span></p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p class="MsoNormal"> </p> <p class="MsoNormal"> </p> <p class="MsoNormal"> </p> <p class="MsoNormal"> </p> <p> <span style="mso-ansi-language:DA;"><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"></span></span></span></p> <p> </p> <p> </p> <p> </p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Grundkursus med det hele</h1> <p>MetteJakobsen — Thu, 04 Mar 2010 15:11:00 GMT</p> <p><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"> <p class="MsoNormal">Torsdag d. 4. marts, 2009. Nørrebro, København - Grundkursus uge 9</p> <span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"> <p> <p class="MsoNormal">Torsdag på grundkurset og vi hygger i computerrummet. Det har indtil videre været utroligt sjovt og spændende, både undervisningen og det at lære de andre at kende. Det er fedt, at vi er så forskellige, men at vi alligevel hygger os så meget. Undervisningen har været grundig og har hjulpet med at opklare nogle af de ting, jeg har gået og undret mig over, inden vi kom her. Og jeg er kommet til at tænke på så mange nye perspektiver af den tur vi skal på. Især var det rigtig godt, at snakke med en, der havde været volontør i Nepal i efteråret og som kunne komme med nogle konkrete eksempler på problemer og glæder hun havde haft. </p> <p class="MsoNormal">Men det er også et lidt hårdt program vi kører og min koncentration er især blevet udfordret ved aftenundervisningen efter aftensmaden og i det hele taget den megen undervisning, som jeg ikke længere er så meget vandt til. Men der er stadig langt til de dræbende matematiktimer i gymnasiet, for det her er jo noget man ikke kan lade være med at blive lidt spændt over. Det er jo lige pludselig lige om lidt, jeg skal af sted. </p> </p> <p class="MsoNormal">Men til formmiddag legede vi nogle lege nede i gården og i aftes så vi film, så spas har der også været tid til. Mandag aften spillede vi et spil Scrabble som allerede er gået over i historien. Det samme med et bestemt 3’er kort i gangster-kortspillet. </p> <p class="MsoNormal">Hele ugen har vi fået lækker og overvejende vegetarisk mad, som vi i hold har hjulpet med at lave til de andre. Om formiddagene har vi gået nogle oplevelsesrige ture her på Nørrebro og bl.a. besøgt Søren Kirkegaards gravsted og handlet slik (et par gange). </p> <p><span style="font-size:small;"><span style="font-family:Times New Roman;"> <p class="MsoNormal">I dag bliver min gode gamle far for øvrigt 50 – så tillykke til ham!</p> </span></span></p> </span></span></span> <p> <p> </p> <p><span style="font-size:small;"> <p class="MsoNormal"> </p> <font size="3" style="font-size:small;"> <p> <p> </p> </p> </font></span> <p> <p> </p> </p> <p><span style="font-size:small;"></span></p> </p> </p> <font size="3" style="font-size:small;"> <p> </p> </font></span></p> <p> <p> </p> </p> <p> <p class="MsoNormal"> </p> </p> <p> </p><div style="clear:both;"></div> </article> <article> <h1>Før begyndelsen</h1> <p>Rasmus.markussen — Thu, 04 Mar 2010 15:08:00 GMT</p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;"><strong>Nye mennesker, voluntører, placering, MS, visa, viccanationer, kulturforståelse, motivationsfaktorer, frivillighed, konfliktløsning, platforme - og scrabble. Mit hoved er ved at koge over af ord, billeder og forventninger efter en uge på Nørrebro, der skal forberede mig på næsten 4 måneder som voluntør i Nepal.</strong></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"> </p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;"></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;"></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;">Det her bliver skrevet med slukket skærm. Det er en skriveøvelse i blinde. Vi sidder i computerrummet på 2 sal. i MS’s globale platform i København på det grundkursus, der skal forberede os på den voluntørrejse vi skal ud på om næsten kun 3 uger. Når vi kaster os med lukkede øjne ud på 11.000 fods vand og håber vi kan svømme. Når vores omgivelser ikke længere er tykke mure, projektorer og sne, men noget som vi slet ikke kan forestille os endnu. Når vi ikke længere bare er elever, der bliver undervist i kulturforståelse, konfliktløsning og initiativ, men er rumvæsener, der skal tilpasse os vildtfremmede kulturer, vaner og familier, og måske endda skal ændre verden bare en lille smule.</span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;">Men det er stadig langt væk. Den her uge på Nørrebro har indtil videre budt på undervisning og workshops, der gør os lidt bedre i stand til at møde de udfordringer som vi efter al sandsynlighed kommer til at møde på rejsen. Flyveturen og besværligheder med visa, underlige sygdomme, klamme orme, der kravler op under storetåen, og mest af alt håndteringen af kulturmødet. Efterhånden føles det som om, at vi hundrede gange har sagt til hinanden at det handler om ikke at tro at man på en dag kan ændre alt det man ikke synes om og presse alle sine egne idéer ned over hovedet på dem man kommer til, men om at sætte sig grundigt ind i den kultur man kommer til og så gradvist, via gensidig dialog og forståelse at ændre det som de lokale også selv kan se interessen i. Det lyder lidt fluffy og hippieagtigt. Som noget der slet ikke har forbindelse til virkeligheden. Men i virkeligheden er det måske lige netop det der skal til for at vi ikke blive til bedrevidende, hvide kulturemperialister, der selvhøjtideligt forsøger at løfte 'den hvide mands byrde' og dermed bliver til en elefant i en glasbutik. </span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;">Heldigvis er det ikke kun de store afstande, de store overvejelser og de store problemer der har fyldt ugen ud. Gruppen har allerede nu fundet en særdeles bramfri, indforstået og til tider vanvittig ironisk og sjofel tone, som garanteret ville bringe os i store problemer, hvis vi praktiserer den i Nepal. Første aften blev for eksempel brugt på at spille scrabble hvor reglen var at hvert ord skulle kunne drejes i en sjofel retning, hvilket første til ord så nyskabende, som 'kælez', 'punggrovsnoen', 'notesexy og det der er meget meget værre.</span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;">Men snart bliver det alvor, og alt det som kan virke fortænkt, langt væk og verdensfjernt (som denne blog måske) bliver til virkelig for øjnene og mellem hænderne på os... </span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;"></span></p> <p style="margin:0cm 0cm 0pt;line-height:150%;" class="MsoNormal"><span style="font-size:small;font-family:Times New Roman;"> </span> </p><div style="clear:both;"></div> </article> </main></body></html>